Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Der Klassiker: Ny Bayern-chef skal op mod tidligere arbejdsgiver

Henrik Bauch
Der Klassiker: Ny Bayern-chef skal op mod tidligere arbejdsgiver
Der Klassiker: Ny Bayern-chef skal op mod tidligere arbejdsgiverProfimedia
Kun fem sejre for Bayern München i ti kampe i Bundesligaen i 2023 var simpelthen ikke godt nok til, at Julian Nagelsmann kunne beholde trænerjobbet efter landskampspausen.

Thomas Tuchel blev hurtigt udnævnt som hans efterfølger, og den tidligere Borussia Dortmund-chef proklamerede, at han vil vinde "alle titler", da de bayerske giganter stadig er med i kampen om at løfte en Bundesliga, Champions League og DfB Pokal-pokal.

Tuchel viste stor respekt for sin tidligere klub og de nuværende nummer et i tabellen, da han udtalte, at "der er ingen større udfordring" end at begynde sin Bayern-tid i Der Klassiker. En vellykket start er derfor afgørende for Tuchel, da Bayerns nuværende 52 point er deres dårligste resultat på dette tidspunkt af en Bundesliga-sæson, siden de sidst ikke formåede at løfte det mesterskabstrofæet tilbage i 2011/12. Den sæson vandt Dortmund deres andet mesterskab i træk.

Stillingen i toppen af Bundesligaen
Stillingen i toppen af BundesligaenFlashscore

Dortmund røg ud af Champions League for nylig og står overfor en hård uge med Bayern på lørdag, Leipzig i midtugen i DfB-pokalen og så Union Berlin i næste weekend. Omvendt kan de måske finde lidt trøst i, at uafgjort er et ganske fint resultat for Dortmund, hvis man isoleret kigger på stillingen. Det kan i løbet af kampen give Edin Terzics mandskab nogle kontramuligheder afhængigt af kampens forløb.

På ledelsesgangene er der dog nok en indædt lyst til at byde Tuchel velkommen tilbage til Bundesligaen med et nederlag, efter hans uskønne exit fra Dortmund i 2017.

Seneste Der Klassiker
Seneste Der KlassikerOpta by Stats Perform

Form

Bayern München har vundet otte af deres seneste 10 kampe på tværs af alle turneringer. Derfor kan det ikke udelukkes, at der lå andre faktorer til grund for fyringen af Nagelsmann.

Sidste opgør inden landsholdspausen blev dog tabt til Leverkusen på to straffespark i anden halvleg.

Bayern er ubesejrede hjemme på Allianz Arena i denne sæson i alle turneringer og blot fire gange er det ikke blevet til sejr. Sydtyskernes sidste nederlag på eget græs i Der Klassiker var i pokalturneringen i 2015, hvor Dortmund vandt efter straffespark.

Bayerns seneste kampe
Bayerns seneste kampeFlashscore

Dortmund har ligesom Bayern otte sejre ud af 10. Deres to kampe uden sejr er omvendt deres to seneste. Uafgjort mod Schalke og nederlag til Chelsea. Inden da lød statistikken på imponerende 12 sejre i træk.

Udebane er dog ikke nødvendigvis Dortmunds livret. Syv sejre og fem nederlag er det blevet til sæsonens 13 udebane og med en målscore på 19-19. Det vidner om at det er enten-eller for Dortmund på fremmed græs.

Dortmunds sidste 20 kampe
Dortmunds sidste 20 kampeFlashscore

Hold øje med disse

Sadio Mané har en høj stjerne hos Tuchel. Den tyske træner har ved flere lejligheder forsøgt at erhverve sig senegaleseren. Nu kan Mané være medvirkende til en god start for den nye træner. Efter en undervældende sæson efter hans egen målestok, er en ny start måske præcis hvad Mané har brug for. Ingen tvivl om evnerne og mon ikke Bayerns fans drømmer stort om at se en Mané tilbage i storform?

Mané vs. Reus
Mané vs. ReusOpta by Stats Perform, photos by Profimedia

Marco Reus er trods sine 33 år stadig i fuldt vigør. Fire mål og to assists i hans seneste fire kampe vidner om klasse. Dortmunds spil led også gevaldigt under anførerens fravær mod Schalke. Med udgangspunkt på venstre side er det op til Reus at støbe kuglerne til frontangriberen, men mindst lige så meget at skabe ravage på egen hånd.

Skader og karantæner

Bayern München mangler Manuel Neuer, Lucas Hernandez, Jamal Musiala og senest Mathys Tel der alle døjer med skader.

Dortmunds skadeliste tæller blandt andre Karim Adeyemi, Julian Brandt samt Jamie Bynoe-Gittens.

 

Kampen kan følges direkte på Flashscores kampside.