Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Dortmund overtager føring i Bundesliga efter smal sejr over Jens Stage og Werder Bremen

Opdateret
Dortmund overtager føring i Bundesliga efter smal sejr over Jens Stage og Werder Bremen
Dortmund overtager føring i Bundesliga efter smal sejr over Jens Stage og Werder BremenWolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix
En enkelt scoring fra Julian Brandt i 2. halvleg var nok til give Borussia Dortmund en smal 1-0 sejr over Jens Stage over Werder Bremen fredag aften i den tyske Bundesliga.

Dortmund spillede sig fredag op på førstepladsen i Bundesligaen, da holdet hjemme slog Jens Stage og Werder Bremen med 1-0.

80.000 var mødt op til fest på Signal Iduna Park, men de måtte nøjes med en halvlunken indsats og et sejrsmål af Julian Brandt efter en formidabel assist af Emre Can.

Sejren var stadig ubesejrede Dortmunds femte i streg i ligaen, og holdet topper nu med 20 point efter otte kampe. Flere hold kan dog passere Dortmund lørdag, når runden ruller videre.

Danske Stage arbejdede som vanligt glimrende på Werder Bremens midtbane, men den tidligere AGF- og FC København-profil havde det som holdkammeraterne svært mod det dominerede hjemmehold.

Borussia Dortmund - Werder Bremen Statistik
Borussia Dortmund - Werder Bremen StatistikFlashare

Uden at sprudle tilspillede Dortmund sig en lille håndfuld rimelige muligheder mod det kompakte udehold, men det krævede noget specielt at få gang i måltavlen, og det leverede Brandt og Can i midten af anden halvleg.

Efter tålmodigt opspil satte Brandt i løb mod Werders bagrum, og Can timede sin syleskarpe dybdebold helt perfekt, så Brandt efter en enkelt berøring kunne chippe bolden i nettet fra kort afstand.

Werder var efter scoringen presset frem, men udeholdet havde ikke værktøjerne til at løse den opgave, og Dortmund var i stedet flere gange tæt på 2-0.

Dortmunds næste opgave er Newcastle ude i Champions Leagues gruppespil på onsdag.