Dortmund-træner Edin Terzic efter gigant-skuffelse: Det føles som lort
De havde det hele inden for rækkevidde, men fejlede noget så grusomt. Et enkelt mål er, hvad der ender med at skille Borussia Dortmund fra et tysk mesterskab.
Tyskernes cheftræner, Edin Terzic, lagde heller ikke fingrene imellem efter opgøret
“Vi ønskede det meget, hele byen, hele stadionet. Vi arbejdede hårdt for denne position, vi havde en kæmpe chance. Det føles som lort”, sagde tyskeren med de kroatiske aner, efter kampen til det tyske medie Kicker.
“Når man ser gutterne ligge på jorden, når man ser dem sidde i omklædningsrummet, og når man ser denne tomhed, føles det uretfærdigt”, fortsatte Terzic, hvis mandskab ikke evnede at besejre Mainz, hvilket havde været nok til at løfte pokalen igen efter 11 års mesterskabstørke.
Terzic forsøgte at sætte nogle flere ord på den dybe skuffelse.
“Det kørte ikke for os, som det har gjordt i ugerne før, så det er svært. Man kan se, hvor tæt det er i Bundesligaen. Hvis straffesparket ikke var blevet brændt, hvis målet var blevet scoret lidt tidligere til 2-2, så ville der have været mere at komme efter her”, sagde Terzic.
Emre Can havde også skuffelsen malet i ansigtet efter kampen. Tyskeren der scorede 7,6 på Flashscores karakterskala, rammede situationens alvor ind
"Vi vidste, at vi kun var én kamp væk. Til sidst var vi endda kun et mål fra at vinde. I morgen er vi 34 kampe væk igen”, sagde Can efter kampen.