Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Dortmund vinder vild og målrig kamp hjemme mod Mads Pedersens Augsburg

Simon Lindgren
Dortmund vinder vild og målrig kamp hjemme mod Mads Pedersens Augsburg
Dortmund vinder vild og målrig kamp hjemme mod Mads Pedersens AugsburgINA FASSBENDER/AFP
Borussia Dortmund genoptog søndag Bundesligaen ovenpå vinterpausen med en hjemmesejr på 4-3 over Augsburg.

Dortmund har ikke været særligt stabile i denne sæson, hvor de kæmper for at hænge på i toppen af Bundesligaen. Søndag eftermiddag tog de så hul på forårssæsonen i en kamp mod bundholdet Augsburg, der kæmper for at overleve i den bedste tyske række.

Dortmund havde gennem hele opgøret store problemer med at få lukket kampen mod gæsterne, da Augsburg med Mads Pedersen i startopstillingen gang på gang fik udlignet værternes føringer.

Jude Bellingham bragte hjemmeholdet i front efter en halv time, da den engelske midtbanespiller fra kanten af feltet sparkede bolden i nettet.

Passivt og sløset forsvarsspil betød dog, at Augsburgs Arne Maier ti minutter senere fik mulighed for at gøre det til 1-1, da ingen Dortmund-spillere gik til Maier, der dygtigt udlignede.

Dortmunds Nico Schlotterbeck fik stort set med det samme genetableret føringen, da han headede et frispark i mål til 2-1.

De fleste på stadion regnede derfor med, at hjemmeholdet kunne gå til pause med en føring, men sådan gik det dog ikke. Der var lagt lidt tid til 1. halvleg, og det udnyttede Augsburgs Ermedin Demirovic og gjorde det til 2-2.

Spillerne havde derfor også fortjent en pause efter de første 45 hektiske minutter.

I anden halvleg kom kampens smukkeste øjeblik, da 28-årige Sebastien Haller blev skiftet i det 62. minut. Haller fik sin første tid i Dortmund ødelagt af en kræftsygdom, hvilket betød, at det var hans første minutter i Bundesligaen for Dortmund.

Med et kvarter tilbage hamrede den netop indskiftede Jamie Bynoe-Gittens atter Dortmund foran med 3-2.

Nu måtte føringen da holde, må flere Dortmund-fans have tænkt, men nej.

Igen dummede værterne sig, da Augsburgs kroatiske nyindkøb David Colina to minutter senere udlignede til 3-3 i den anden ende.

Det var dog ikke en udligning, der fik lov til at stå længe. Minuttet efter fandt Jude Bellingham nemlig Giovanni Reyna, som sparkede bolden i kassen til 4-3.

Denne gang kunne Augsburg dog ikke få udlignet og kampen sluttede med et 4-3-sejr til favoritterne fra Dortmund.

Dortmund og Augsburg stats.
Dortmund og Augsburg stats.Opta by Statsperform

Mads Pedersen ragede en enkelt advarsel til sig, men spillede hele kampen som venstreback for Augsburg.

Dortmund indtager ligaens sjetteplads med 28 point efter 16 spillerunder. Topholdet Bayern München har 35 point. Augsburg har 15 point i bunden af rækken.