Inden Der Klassiker: Historien om Thomas Tuchels kontroversielle brud med Dortmund

Valget af emne er oplagt. Lige i tide til lørdagens topmøde, der er blevet hypet op til en klassiker, foretog Bayern et trænerskifte. Julian Nagelsmann blev fjernet fra sin post og i hans sted blev der indsat en person, som Borussia Dortmund-fans har helt særlige minder om.

Det er ikke første gang, at Thomas Tuchel bliver bedt om at føre en tysk topklub ind i nye sfærer. I sommeren 2015 ankom han til Westfalenstadion med store forventninger. I 107 kampe opnåede han et pointgennemsnit på 2,12 pr. kamp. Så kom det hårde brud med en af de mest magtfulde mænd i tysk fodbold. Dortmunds administrerende direktør Hans-Joachim Watzke.

Bruddet delte den sort-gule fanlejr i to dele. Der er dem der mener, at de skød sig selv i foden med fyringen. Indtil nu har ingen af Tuchels efterfølgere haft et bedre pointgennemsnit. Og der er andre der hævder, at Watzke gjorde alt rigtigt. Tuchel passede ikke ind i BVB, var for vanskelig og stædig en karakter til at overtage Jürgen Klopps arv.

Det er ikke min hensigt at finde nogen at skyde skylden på. I stedet ønsker jeg at kigge på forholdet mellem Tuchel og Borussia - i alle dets op- og nedture. På hvilket tidspunkt gled de fra hinanden? Hvad var de vigtigste hændelser i et forhold, der varede to år og var ledsaget af mange problemer? Ville en forsoning have været tænkelig? Og hvor meget Tuchel fra dengang er der i Tuchel i dag?

Der er magi i enhver begyndelse

I 2014 havde Thomas Tuchel 14 år bag sig som træner i Stuttgart, Augsburg og Mainz. Med "Bruchweg-drengene" Holtby, Schürrle og Szalai skabte han en del røre i sin debutsæson . Han debuterede som Mainz-træner i en alder af 35 år.

Med sine moderne, sportsvidenskabeligt baserede træningsmetoder, sin autoritet og sin taktiske forståelse opbyggede han sig hurtigt et fremragende ry. Sensationelle sejre som en 2-1-sejr over Bayern München i kun Tuchels tredje Bundesliga-kamp eller femtepladsen i 2010/11-sæsonen bidrog til mytedannelsen. Det blev hurtigt klart, at denne mand var bestemt til større opgaver.

Inden det skete, tog han en etårig pause fra rampelyset. Han fulgte 2014/15-sæsonen som privatperson fra sin egen stue. Han brugte fritiden til at lade de mange oplevelser hos Mainz synke ind og til at hellige sig sin familie. Da det efterhånden blev klart, at Dortmund-ikonet Jürgen Klopp ville ophæve sin kontrakt med BVB, kontaktede Dortmunds daværende sportsdirektør Michael Zorc ham. Sabbatåret var slut.

"Da henvendelsen kom, var det bare klart: Sådan må det føles, når en klub spørger, om du vil være træner. Og så skal alting gå til side, man skal bare sige: Ja! Hvornår skal jeg være hvor?", fortalte Tuchel til klubbens egen YouTube-kanal direkte efter sin halvtimes indledende pressekonference i slutningen af juni 2015.

Hypen var enorm. Det føltes rigtigt at hente Tuchel til Borussia. Klopp stod for fodbold med fuld gas. Hans efterfølger blev også set som energisk, en repræsentant for en offensiv spillestil gennemsyret af energi."Thomas er det logiske valg. Han har en klar idé om, hvordan han ønsker, at der skal spilles fodbold", forklarede Zorc til de omkring hundrede tilstedeværende journalister.

Dortmund-holdet havde en yderst blandet sæson bag sig. På et tidspunkt var de endda bekymrede for nedrykning, men i sidste ende lykkedes det dem lige akkurat at sikre sig en plads i Europa League-kvalifikationen. Ikke en ideel udgangssituation for den nye træner. En uge efter de første træningspas og præstationstest skulle BVB ud på en uges lang rejse til Asien. Den første svendeprøve i europæisk konkurrence ville følge kort efter.

Ikke desto mindre udstrålede Tuchel ufortrødent optimisme:"Vi bliver nødt til at kompensere, fordi vi ikke har noget andet valg", sagde han:"Når man får chancen for at træne en klub i en europæisk konkurrence, må man tage den." Selvfølgelig ville han gerne have haft mere tid,"men situationen er, som den er."

En halv time efter at den nye træner havde stillet sig over for de mange spørgsmål fra offentligheden, så alt ud til at være klar til en ny æra. Klopp var blevet en legende i Dortmund, men nu var han historie. Det var tid til et frisk pust. Det skulle Thomas Tuchel helt sikkert sørge for.

14 kampe ubesejret - og så kommer Bayern

Lige fra starten forsøgte den tyske presse at fremstille Tuchels metoder som en kuriositet. I stedet for den traditionelle laktattest blev der foretaget en omfattende præstationsdiagnostik på det sportsmedicinske institut på Ruhr-universitetet i Bochum. Der blev foretaget en øjentest, undersøgt åndedrætsgasser og observeret hjertefrekvenser. Dette skulle gøre det muligt for cheftræneren at udarbejde individuelle træningsplaner. I forsæsonen havde BVB ofte haft skadesbekymringer. Tuchel ønskede at modvirke dette.

Desuden installerede hans medtræner Benjamin Weber et teleskopkamera på træningsbanen før træningspassene. Træningen skulle filmes og derefter analyseres. I dag er dette almindelig praksis; i 2015 var det stadig en kilde til generel morskab for medierne.

Fodboldfans ved, at sportslig succes helliger midlerne. Og starten på sæsonen under Tuchel var fremragende. De startede den nye Bundesliga-sæson med fem sejre. I alt forblev de ubesejrede i 14 kampe. I en 4-1-4-1-formation indtog Pierre-Emerick Aubameyang rollen som angriber. Han blomstrede fuldstændig op og havde allerede scoret ni mål i sæsonen efter syv runder. Henrikh Mkhitaryan var også overbevisende som playmaker.

Forsvaret virkede også til at fungere godt. Matthias Ginter viste sig at have et uventet offensivt drive som højreback. Og det centrale forsvar med Mats Hummels og Sokratis udstrålede en masse suverænitet. Også selv om de ikke altid holdt nerverne ro i vanskelige situationer og også tillod sig små fejl. I de første 14 kampe scorede de 43 mål - men indkasserede også 13.

Før den store kamp mod FC Bayern på 8. spilledag var Tuchel spændt. Det var mod Pep Guardiola, hans store idol. På pressemødet før kampen roste han catalaneren med ordene: "Guardiola er den bedste. Selv om han ikke selv ville indrømme det." Uden nogen anledning besluttede BVB-træneren at foretage adskillige ændringer. Midtbanen skulle lukkes af. Med Weigl, Castro og Ilkay Gündogan var der tre "6'ere" i startopstillingen.

Sokratis blev flyttet til højre side og skulle dække Douglas Costa. Shinji Kagawa tog sig til gengæld af Xabi Alonso. I den tidlige fase så Tuchels meget defensive tilgang ud til at virke. Efter 20 minutter besluttede Guardiola sig dog for at foretage en taktisk ændring. Martinez og Boateng byttede plads i Bayerns tre-mands bagkæde. Fra da af blev spillet bygget op fra det centrale forsvar med høje bolde.

Ved pausen førte München-holdet 2-1. Efter pausen lagde den tidligere Dortmundspiller Robert Lewandowski af alle mand låg låg på kampen med to scoringer (46. og 58. minut). I sidste ende blev det 5:1 til storfavoritterne. Thomas Tuchel havde taget sin første mesterprøve - og måtte leve

med et knusende nederlag.

For første gang siden 2005 og 2008 indkasserede Dortmund fem mål i München. I et interview med Sky gav Thomas Tuchel udtryk for sin frustration:"Vi gjorde næsten alt rigtigt i starten, men selv da havde vi ikke den nødvendige konsekvens i den sidste tredjedel, som Bayern nød godt af senere. Vi er nødt til at komme tilbage til mere bid og opmærksomhed."

Et år uden en titel

Herefter fulgte for første gang syv sejre i træk. Bortset fra et par enkelte udgydelsermissere kunne Dortmund i lang tid holde trit med Bayern.

De skulle slutte Bundesliga-sæsonen som nummer to. Efter øretæven i München skulle de ikke afgive andenpladsen i tabellen. Det stod dog klart, at mesterskabspokalen ville gå til rekordmestrene for den fjerde gang i træk. På nationalt plan lignede Peps bayerske FCB for meget det catalanske FCB fra Guardiolas storhedstid.

To andre turneringer burde have givet trøst. Europa League, hvor de helt sikkert var blandt favoritterne. Og så var der DfB-Pokalen, hvor de ikke viste nogen svaghed. I 2. runde besejrede de Paderborn med 7:1 på udebane. Selv ikke Bundesligaholdene Augsburg, Stuttgart og Hertha kunne for alvor yde modstand. På vejen til pokalfinalen behøvede Borussia ikke at gå i forlænget spilletid en eneste gang.

Og i Europa? De mødte Liverpool i kvartfinalen. The Reds blev nu trænet af en gammel bekendt. Jürgen Klopp tog over efter Brendan Rodgers på Anfield i oktober 2015. Nu kom det til et følelsesladet gensyn med sin gamle, sort-gule kærlighed.

Pludselig stod de ansigt til ansigt. Klopp og Tuchel. Den gamle og den nye træner. Krammeren Kloppo. Ham, der førte Dortmund til to mesterskabstitler, som altid havde markante ordsprog på læberne. Han stod som ingen anden for det sort-gule opsving i slutningen af 00'erne.

På den anden side stod Thomas Tuchel. De kender og værdsætter hinanden, også i dag. Begge lagde grunden til en karriere som træner i verdensklasse i Mainz. De havde ofte udvekslet synspunkter om fodboldens finesser i fortiden. Efter det uafgjorte resultat viste Klopp offentligt respekt for sin efterfølger: "Thomas Tuchel er en fantastisk træner. Spillerne har brugt de negative erfaringer fra sidste sæson og taget et stort skridt fremad."

Første kamp i Dortmund endte 1-1, og returkampen på Merseyside skulle blive et kaos. Tuchels elleve startede stærkt og bragte sig foran 2-0 ved duoen Mkhitaryan og Aubameyang efter blot ni minutter. Der var spillet tre minutter i anden halvleg, da Divock Origi reducerede Liverpools føring. Marco Reus genetablerede tomåls-føringen ni minutter senere. Coutinho, Sakho og til sidst Dejan Lovren med et mål i tillægstiden vendte kampen til Klopps fordel.

Endnu en gang var en skelsættende topkamp gledet ud af Thomas Tuchels hænder:"Vi er meget tomme. Det føles som det, det er. Vi stod over for et stort mål, en milepæl. Men vi nåede det ikke. Vi må retfærdigvis indrømme, at vi efter 3-1 ikke kunne klare den måde, som Liverpool spillede på, med stor risiko."

Liverpool skulle vinde Europa League samme år. Dortmund derimod ville forblive titelløse for tredje år i træk. I pokalfinalen beviste Tuchel, at han havde lært af sine fejltagelser og tvang Guardiolas Bayern ud i straffesparkskonkurrence med 0-0. Han havde aldrig været tættere på at vinde sin første titel i professionel fodbold. Men Sven Bender og Sokratis missede begge deres forsøg. I sidste ende vinder Bayern altid. Eller gør de?

Det forvirrede andet år

Målt på point var den første sæson under Tuchel den næstmest succesfulde siden indførelsen af 3-pointsreglen. Kun i mesterskabssæsonen 2011/12 samlede BVB flere point. Selv da de vandt mesterskabet for første gang under Jürgen Klopp, havde de kun 75 point, mens de i det første år under Tuchel havde 78 point i den endelige opgørelse.

Der var altså god grund til at være optimistisk med hensyn til fremtiden. Men truppens planlægning kastede allerede inden første spilledag en kæp i hjulet på BVB's arbejde. Udover Aubameyang havde Henrikh Mkhitaryan været den store stjerne under Tuchel. I 31 ligaoptrædener havde han scoret 11 mål og lagt op til 20 andre.

Watzke og Zorc lagde en fed handel på bordet for ham. Tilbuddet om at forlænge hans kontrakt: en periode på fire år plus en lønforhøjelse, angiveligt omkring 7 millioner euro om året. Der kom intet ud af det. Armeneren pressede dog på for at få en transfer. En mærkelig historie cirkulerede i tabloiderne. Mkhitaryan havde informeret Tuchel via en lakonisk sms: "Jeg tager til Manchester United". Mere stod der ikke i den.

Som om det ikke var nok, forlod Mats Hummels (Bayern München) og Ilkay Gündogan (Manchester City) også i samme transfervindue.

BVB betalte i alt 104 millioner euro for de tre topspillere. For første gang blev luften mellem administrerende direktør Hans-Joachim Watzke og træneren virkelig tyk. Et par uger tidligere havde Watzke lovet højt og helligt:"Det er helt udelukket, at de alle tre ikke spiller for Borussia Dortmund næste år. Det kan jeg udelukke."

Der blev gjort forsøg på at begrænse skaden. Så godt man kunne, blev der skaffet erstatninger i en fart. De mest prominente navne: Raphael Guerreiro kom fra FC Lorient, hjemvendte Götze fra München, den tidligere Tuchel-favorit Schürrle fra Wolfsburg for godt 30 millioner. For en vis Ousmane Dembélé blev der overført 35 millioner euro til Stade Rennes.

For det meste unge spillere med et stort udviklingspotentiale. Men heller ikke superstjerner som man straks kan angribe titlen med. Tuchels plan om at kæmpe om titlen i det andet år efter Guardiolas afgang til Premier League var - nøgternt set - dømt til at mislykkes fra starten. I oktober forblev de uden sejr i fire kampe i træk. Et 2-0-nederlag i Leverkusen kostede dem andenpladsen i tabellen. Tre uafgjorte kampe senere var de allerede gledet ned på 6. pladsen.

En 1-0-hjemmesejr mod Bayern, der blev trænet af Carlo Ancelotti, skulle ikke nytte noget i det lange løb. For i Champions League mod Legia Warszawa var de fremragende i offensiven, men uheldige i defensiven. Kampen endte 8:4, og et par dage senere tabte de i Frankfurt, snævert men fortjent.

Det fik Thomas Tuchel til at holde en brandtale. Han angreb holdet offentligt. Uden nogen nåde:"Teknisk, taktisk, mentalt, parathedsmæssigt. Helt og holdent. Fra træningsugen, efter Champions League-kampen og indtil i dag. Fra det første til det sidste minut. En præstation, der ikke fortjente et eneste point."

En tale, der legemliggjorde et definitivt stemningsskifte. Den nådige periode var forbi. Der var ikke meget tilbage af Tuchel, som stadig var i godt humør i juni 2015. I de resterende fire ligakampe indtil vinterpausen spillede holdet tre gange uafgjort. De gik til pausen på en sjetteplads, nu ni point efter ligaens førerhold fra München.

Watzke forsøgte at berolige:"Intet vil ændre sig i forhold til vores mål for sæsonen, direkte Champions League-kvalifikation, helst på andenpladsen." Tuchel var dog i stigende grad frustreret over den dårlige planlægning af truppen. Holdet havde potentiale, men krævede meget tålmodighed fra træneren. Han brugte et afrikansk ordsprog: "Græsset vokser ikke hurtigere, hvis man trækker i det.

Bombeangrebet og eftervirkningerne

I 2016/17 imponerede Kylian Mbappé i AS Monaco som angriber ved siden af colombianeren Falcao. I en alder af blot 18 år nåede han frem til semifinalen i Champions League med monegaskerne. De slog Borussia Dortmund ud af konkurrencen med to sejre i kvartfinalerne. Mbappé scorede tre mål i både første og anden runde. Og selv om det skulle være fødslen af en kommende verdensstjerne, blev møderne husket for et helt andet aspekt.

Af grådighed havde Sergei W. besluttet sig for at bygge en bombe og gennemføre et angreb på Borussia Dortmunds holdbus. De havde netop forladt hotellet og var på vej til Monte Carlo. De kørte gennem en middelklasseejendom, forbi en hæk. Pludselig var der en eksplosion. Stålbolte hvæsede gennem vinduesruderne, spillerne led smertefuldt.

Marc Bartra blev alvorligt såret i armen. Nuri Şahin gav ham førstehjælp. Midtbanespilleren beskrev øjeblikkene på malerisk vis i en artikel til The Players Tribune: "Jeg sad ved siden af Marcel (Schmelzer, red.) og bad ham om en vandflaske. Han rakte over og så ... BANG, en eksplosion. Splinter fløj gennem vinduet. Derefter var alt ligesom i slowmotion. Jeg vidste ikke, hvad der skete. Jeg var ligesom ... frosset... tror jeg. Men mit sind, det kørte rundt. Det var et tidsrum på to sekunder. Jeg tænkte på hele mit liv. Jeg tænkte på at dø - men også på at leve. Jeg tænkte på min familie. Om min femårige søn, min etårige datter, om min kone. Jeg følte, at de var sammen med mig."

Eftersøgningen af gerningsmanden var kompliceret. Kun et tip fra en østrigsk BVB-fan og børsekspert bragte efterforskerne på rette spor. Sergej W. havde i Frankfurt am Main spekuleret i et krak på Borussia-aktierne - og ville selv igangsætte dette krak med sin ugerning. Han var ude efter store penge. Eksplosionen resulterede i et mindre krak på børsen end i Dortmunds ledelse.

UEFA viste sig fra sin ufølsomme side og udsatte kampen med blot en dag. Thomas Tuchel var rasende over dette:"Vi ville gerne have haft mere tid til at bearbejde det, der skete i går. Vi følte os magtesløse." Watzke gik dog med på den korte flytning.

I de følgende uger udviklede der sig en radiotavshed mellem de to stridende parter. De kommunikerede fortrinsvis via korte udtalelser i medierne. Tuchel ønskede at beskytte sine spillere. Han vidste, at de ikke var i stand til at yde en toppræstation under de givne omstændigheder. Modstanderens fans i Monaco bød Borussia velkommen med klapsalver. Det opvejede ikke det traume, de havde lidt. Dortmund tabte 2:3 og tabte også returopgøret på Westfalenstadion.

At han i diverse aviskommentarer blev rost for sin empatiske håndtering af situationen, nyttede Tuchel ikke meget. Watzke holdt lav profil, kritiserede ikke UEFA og stillede sig ikke over for sin cheftræner. I et interview med "WAZ" blev BVB-direktøren nogen tid senere spurgt, om der var uenighed mellem ham og Tuchel. Han svarede uden at blinke: "Det er der, ja."

I en branche, der normalt er præget af omsvøb, tomme vendinger og overfladisk høflighed - var dette et hårdt slag i ansigtet. Det stod klart at Tuchel herfra var dead man walking. At det lykkedes holdet at slutte på tredjepladsen i tabellen, at det uden problemer kvalificerede sig til CL, og at han vandt DfB Pokal-finalen mod Eintracht Frankfurt med 2-1 - det betød ikke længere noget.

Klubben annoncerede Tuchels exit med mærkelige udsagn: "BVB lægger stor vægt på erklæringen om, at årsagen til adskillelsen på ingen måde er en meningsforskel mellem to personer. Klubben Borussia Dortmunds velbefindende, som er meget mere end blot sportslig succes, vil i princippet altid være vigtigere end enkeltpersoner og eventuelle forskelle mellem dem."

Og i dag?

Den store æra blev til to år. En begivenhedsrig periode, hvor Thomas Tuchel aldrig formåede det helt store kup i Bundesligaen eller Champions League. Omstændighederne var vanskelige. Guardiolas ultra-dominerende Bayern. Transferkaoset i sommeren 2016. Angrebet på holdbussen før en skelsættende duel i Champions League.

Den vej, som Thomas Tuchel og Borussia Dortmund har taget sammen, er fuld af "hvad nu hvis"-scenarier. Hvad nu hvis Tuchel var blevet? Ville han være blevet tysk mester? Ville han overhovedet have gjort Dortmund til et europæisk tophold?

De mange drømme der ikke blev udlevet, er et tegn på, at idéen om at hente energibundtet Tuchel til BVB ikke var en dårlig idé i sig selv.

På lørdag skal Tuchel møde sin gamle, korte kærlighed som Bayern-træner. Efter at trænerrochaden på Säbener Straße blev kendt, erklærede Watzke (om end udtrykkeligt som formand for DFL's tilsynsråd):"Til Bundesligaen siger vi: Velkommen tilbage, Thomas Tuchel!".

Da træneren mødte Dortmund med PSG og sit stjerneensemble i ottendedelsfinalen, blev den Dortmund-direktøren naturligvis spurgt om den gamle træner. Det var ligegyldigt, sagde Watzke demonstrativt, han var ikke Jürgen Klopp. Snoren mellem de to alfadyr er klippet og vil forblive klippet. I den henseende var opsigelsen i 2017 uden alternativ.

Men i mellemtiden - ifølge rapporter fra Frankrig og England - har den nu 49-årige træner lært at være blid. Han skulle efter sigende have udviklet sig til en toptræner, der ikke kun behersker en taktiktavle, men også people management.

Måske er det grunden til, at Dortmunds officials normalt taler så uinteresseret om hans BVB-fortid. Måske derfor man aldrig helt vil købe denne eftertrykkelige ligegyldighed fra Watzke og Kehl og Co. Måske reagerer de så ligegyldigt - fordi de indeni indimellem stiller sig selv spørgsmålet: Hvad nu hvis?