Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Kæmpe signing i FC Nordsjælland: Henter Ingvartsen hjem fra bundesligaklub

Det blev i alt til 58 kampe og 19 scoringer i Mainz 05 for Marcus Ingvartsen.
Det blev i alt til 58 kampe og 19 scoringer i Mainz 05 for Marcus Ingvartsen.Profimedia
Den danske angriber Marcus Ingvartsen er tilbage i Superligaen efter seks år i udlandet.

Således oplyser FC Nordsjælland, at klubben har købt den 27-årige Ingvartsen hos bundesligaklubben Mainz 05.

"Det er helt fantastisk at kunne byde Marcus hjem til FC Nordsjælland efter seks år i udlandet, hvor han har vist, hvilke kvaliteter han besidder," siger sportschef Jan Laursen.

"Det har vi fulgt med i gennem alle hans år i belgisk og tysk fodbold, så da vi sad og kiggede på forstærkninger frem mod den kommende sæson, var hans navn selvfølgelig øverst på listen."

Ingvartsen fik hele sin fodboldopdragelse i Farum og fik sit gennembrud i FCN, som i 2017 solgte ham til belgiske Genk.

Siden skiftede han til Union Berlin, før han i 2022 skiftede permanent til Mainz efter et lejeophold.

Ingvartsen har en enkelt A-landskamp for Danmark. I 2021 debuterede han mod Moldova og scorede i den knusende sejr på 8-0.