Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Krisen kradser i Berlin: Rønnow og co taber for ottende kamp i træk

Flashscore
Union Berlin lider endnu et tungt nederlag.
Union Berlin lider endnu et tungt nederlag.JOHN MACDOUGALL/AFP
Stuttgart er denne sæsons helt store overraskelse. Et prædikat, som i sidste sæson blev sat på Union Berlin. Berlinerne er dog langt fra på samme niveau som i sidste sæson.

Krisen hos Union Berlin bliver værre og værre for hver kamp. Lørdag eftermiddag mod VfB Stuttgart tabte berlinerne med 3-0. Nederlaget betyder, at Union Berlin nu har tabt otte kampe i træk i alle turneringer.

Det er en stor omvæltning for den danske målmand Frederik Rønnow og resten af Union Berlin-holdet, som efter den meget tunge sæsonstart nu er placeret som nummer 14 med kun seks point i de første otte kampe.

I sidste sæson lå Union Berlin helt i toppen og så længe ud til at kæmpe med om guldet. Det blev dog ikke sådan, men Berlin-klubben sikrede sig alligevel en plads i Champions League. 

Det er dog ikke kun i Bundesligaen, at Union ikke har kunnet få tingene til at fungere. I Champions League er det nemlig blevet til to nederlag til henholdsvis Real Madrid og Braga i de to første kampe. 

Nu skal Rønnow og Union Berlin finde en måde at grave sig ud af krisen, der blev forværret i kampen mod Stuttgart.

Frederik Rønnow mod Stuttgart
Frederik Rønnow mod StuttgartJOHN MACDOUGALL/AFP

Sådan forløb kampen:

I begyndelsen af kampen sad Stuttgart næsten udelukkende på spillet, og Union formåede kun få gange at holde ro på spillet.

Union Berlins træner Urs Frischer havde før kampen advaret om, at en spiller alene ikke ville kunne forsvare sig over for Serhou Guirassy, og angriberen fra Guinea beviste da også, at Fischer havde ret. Efter et indlæg fra Anthony Rouault kunne den 27-årige spidse heade føringen i nettet.

Kort tid efter scoringen måtte Guirassy dog lade sig udskifte med det, der lignede en lårskade. 

Efter pausen skiftede Fischer ud på tre positioner, midtbanespilleren Alex Kral og angriberne David Fofana og Sheraldo Becker kom ind fra bænken. Den nye angrebsduo satte straks skub i tingene, men det blev ikke til de store chancer i første omgang.

Stuttgart kunne dog sagtens kreere chancer. Efter at Deniz Undav var kommet på banen i stedet for Guirassy brændte han et på store chancer, men mod slutningen af kampen fik Undav og Silas cementeret sejren, da de scorede til 2-0 og 3-0.