Nagelsmann nedlagde veto mod Schmeichels Bayern-skifte: Ville have tysk-talende målmand
Efter Manuel Neuer havde brækket benet på sin skiferie var de tyske mestre presset til at finde en erstatning i januar´s transfervindue. Bayern München forhandlede blandt andet med Kasper Schmeichel, som dog kun var interesseret i en kontrakt til slutningen af sæsonen.
Det krav var Bayern ifølge Kickers oplysninger meget tæt på at acceptere, men Julian Nagelsmann og sportsdirektør Hasan Salihamidzic nedlagde i sidste øjeblik veto mod skiftet eftersom de ønskede en tysk-talende målmand, der var villig til at binde sig til klubben for længere tid.
I stedet skrev klubben som bekendt kontrakt med Yann Sommer, som underskrev en to-årig kontrakt. Den tidligere keeper fra Borussia Mönchengladbach har dog langt fra imponeret i Bayern og det er ventet, at Manuel Neuer vil overtage pladsen som førstekeeper, når han vender tilbage igen fra sin skade til starten af næste sæson.