Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Nagelsmann fyret i Bayern München, Tuchel bekræftet som afløser

André Guerra/ Søren Jakobsen
Opdateret
Officielt: Nagelsmann fyret af Bayern München, Tuchel bekræftet
Officielt: Nagelsmann fyret af Bayern München, Tuchel bekræftetAFP
Bayern München bekræftede fredag fyringen af Julian Nagelsmann og ankomsten af Thomas Tuchel i hans sted og bekræftede dermed de rygter, der dukkede op torsdag aften.

"Bayern München har fyret cheftræner Julian Nagelsmann. Denne beslutning blev truffet af administrerende direktør Oliver Kahn og bestyrelsesmedlemmet for sport, Hasan Salihamidžić, i samråd med klubbens præsident Herbert Hainer. Nagelsmann vil blive efterfulgt af Thomas Tuchel. Tuchel underskriver en kontrakt indtil 30. juni 2025 og vil afholde sin første træningssession på mandag", hedder det i klubbens pressemeddelelse.

Nyheden faldt som en bombe torsdag aften og overraskede alle, inklusiv Nagelsmann, der skulle være på ferie i Østrig. Træneren deltog i et hastemøde i klubben i fredags, hvor beslutningen om at fyre ham blev bekræftet.

Nagelsmann uden for Bayern Münchens træningsanlæg
Nagelsmann uden for Bayern Münchens træningsanlægAFP

Nagelsmann var en stor satsning fra Bayern Münchens ledelse, der så ham som en træner for fremtiden.

Men rygter, der forbandt ham med et muligt skifte til Real Madrid, fremskyndede hans afgang på et afgørende tidspunkt for den i øjeblikket andetplacerede Bundesliga-klub, der møder Manchester City i kvartfinalen i Champions League.

 "Da vi skrev kontrakt med Julian Nagelsmann til FC Bayern i sommeren 2021, var vi overbevist om, at vi ville arbejde med ham på lang sigt - og det var vores allesammens mål lige til det sidste. Julian deler vores ambitioner om at spille succesfuld og attraktiv fodbold. Men nu er vi kommet til den konklusion, at kvaliteten i vores trup - trods Bundesliga-titlen sidste år - er kommet mindre og mindre ofte frem i lyset," siger Oliver Kahn i forbindelse med fyringen.

Umiddelbart efter landskampspausen spiller Bayern mod de tyske dukse fra Borussia Dortmund den 1. april.

Thomas Tüchels scrapbog

Thomas Tuchel, 49 år, var senest ansat i Chelsea. Han vandt Champions League med Chelsea i maj 2021, efterfulgt af den europæiske Super Cup og Club World Cup, og blev kåret som årets træner i verden i 2021.

Med Paris St. Germain vandt Tuchel den franske titel i 2018/19 og 2019/2020 samt den franske pokal og ligacuppen i 2020. I august 2020 nåede hans PSG-mandskab finalen i Champions League-turneringen i Lissabon, hvor de tabte til FC Bayern.

I Bundesligaen arbejdede Tuchel for 1. FSV Mainz 05 fra 2009 til 2014 og derefter for Borussia Dortmund i to år (2015 - 2017). I 2017 vandt han DFB Pokalen med BVB.

Stillingen i Bundesligaen
Stillingen i BundesligaenFlashscore