Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Tysk fodbold-legende retter hård kritik mod Bayern's Kane-køb

Tysk fodbold-legende retter hård kritik mod Bayern´s Kane-køb
Tysk fodbold-legende retter hård kritik mod Bayern´s Kane-købKai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix
Den tidligere Bayern München-stjerne Steffan Effenberg retter en hård kritik mod Bayern´s klubledelse efter købet af Harry Kane.

Lørdag morgen bekræftede Bayern og Tottenham Kanes skifte til Bundesligaen. Den engelske landsholdsangriber skulle efter sigende have haft et prisskilt på over 100 millioner EURO , svarende til omkring 873 millioner danske kroner.

"Alene på grund af sin alder er han faktisk ikke 100 millioner EURO mere værd (Kane er 30 år gammel). Han havde også kun et år tilbage i Tottenham og ville have været transferfri næste sommer. Det er svært for mange at forstå, hvorfor Bayern betaler så mange penge for ham. Det viser Bayerns desperation for at løse spørgsmålet omkring angrebet" skriver den tidligere Tyskland-stjerne Effenberg i sin klumme til nyhedsportalen t-online.

Effenberg skriver også, at den langstrakte saga om Kane's transfer har skabt uro i Byern München:

"Pokerspillet omkring Kane har trukket ud i uger og måneder. Det var stort teater. I denne branche bliver der spillet med millioner op til sidste sekund. Uroen har ikke været godt for forberedelserne", siger Effenberg, der også påpeger at den sproglige barriere kan blive en udfordring. 

"Selv en spiller som Kane har brug for lidt tid til tilvænning når man henter ham fra England til Tyskland. Han skal vænne sig til ligaen, især at håndtere ændringen i sproget. Alt dette kan ikke klares på én dag. Man så det med (Sadio) Mane', hvilket burde have været en advarsel for Bayern."

Bayern solgte Robert Lewandowski til Barcelona sidste år. Klubben formåede alligevel at vinde en ny Bundesliga-titel.

Kane fik sin debut for Bayern, da klubben lørdag aften tabte 0-3 til RB Leipzig i den tyske Supercup.