Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Bayern får skidt CL-optakt med nederlag i Stuttgart: Kane scorede nummer 36

Ritzau
Kane fik scoret nummer 36.
Kane fik scoret nummer 36.Profimedia
Stuttgart var kampen igennem bedst, da holdet på hjemmebane vandt 3-1 over Bayern München lørdag eftermiddag i den tyske Bundesliga.

Dermed får Bayern en knap så god optakt til den kommende uges returkamp i Champions League-semifinalen, hvor Real Madrid onsdag venter på udebane.

Med sejren nærmer Stuttgart sig Bayern i kampen om andenpladsen i Bundesligaen. Stuttgart er to point efter storholdet med to spillerunder tilbage.

Bayern startede opgøret dårligt, hvilket gav hjemmeholdet flere store chancer. Midtstopperen Eric Dier reddede blandt andet gæsterne på målstregen.

Efter en lille halv time kom hjemmeholdets føringsmål.

Stuttgart kombinerede sig flot igennem en passiv defensiv fra gæsterne, inden Leonidas Stergiou løftede bolden over målmanden Manuel Neuer.

Få minutter senere viste Bayern for første gang tænder i kampen. Kantspilleren Serge Gnabry blev nedlagt i Stuttgart-feltet. Det var ellers svært at få øje på kontakten med midtstopperen Waldemar Anton.

På trods af massive protester fra hjemmeholdet blev straffesparket ikke omstødt af VAR. Topscorer Harry Kane omsatte efterfølgende sikkert chancen og bragte balance i regnskabet med sin 36. ligascoring i sæsonen.

Kampstatistik
KampstatistikFlashscore

De to scoringer inden for få minutter ændrede ikke på kampbilledet, hvor det fortsat var Stuttgart, der styrede begivenhederne.

Hjemmeholdet skabte flere store chancer, men Neuer i Bayern-buret afviste tilnærmelserne med et par gode aktioner.

Efter 82 minutter gik den dog ikke længere for Bayern-defensiven. Woo-Yeong Jeong dukkede op ved bagstolpen og headede hjemmeholdet på sejrskurs.

I dommerens tillægstid fuldendte Stuttgart-angriberen Silas en god præstation fra hjemmeholdet og gjorde det til 3-1.

Den danske landsholdsangriber Jonas Wind kom i Wolfsburg på tavlen for anden gang i de seneste tre kampe for hjemmeholdet.

Danskeren scorede til 2-0 for Wolfsburg, der på hjemmebane vandt 3-0 over allerede nedrykkede Darmstadt.

Wind blev spillet helt fri foran Darmstadt-målet og sparkede sikkert bolden i nettet.

I Dortmund tabte Augsburg og Jess Thorup 1-5 til Dortmund, der dermed fik en fortrinlig optakt til tirsdagens returkamp i Champions League ude mod PSG.