Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Brasilien-rygter manet til jorden: Real Madrid lægger to år på aftalen med Ancelotti

Ritzau
Brasilien-rygter manet til jorden: Real Madrid lægger to år på aftalen med Ancelotti
Brasilien-rygter manet til jorden: Real Madrid lægger to år på aftalen med AncelottiVincent West/Reuters/Ritzau Scanpix
Real Madrid har bundet sig til den succesfulde cheftræner Carlo Ancelotti i yderligere to år.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den oprindelige kontrakt med den italienske træner udløb ved udgangen af denne sæson.

Der har derfor den seneste tid været en del spekulation om Ancelottis fremtid, hvor det brasilianske landstrænerjob blandt andet har været nævnt som en mulighed.

De spekulationer lægges dog i graven nu, da Real Madrid har lagt to år på aftalen, så den løber til sommeren 2026.

Ancelotti stod i spidsen for Real Madrid fra 2013 til 2015 og vendte tilbage til den spanske hovedstadsklub i 2021.

I de fem sæsoner som cheftræner for Real Madrid har Ancelotti vundet ti titler, blandt andet to Champions League-trofæer.

Han er den eneste træner, der har vundet mesterskabet i både Italien, England, Frankrig, Tyskland og Spanien.

Real Madrid topper på nuværende tidspunkt den spanske La Liga foran Girona på andenpladsen.