Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Champions League Tracker: Friis får perfekt CL-debut, finalister fra 2023 deler i langgaber

Opdateret
Jack Grealish og Co. kunne aften slet ikke på hul på bylden hjemme mod bomstærke italienske Inter.
Jack Grealish og Co. kunne aften slet ikke på hul på bylden hjemme mod bomstærke italienske Inter.Oli Scarff/AFP
Ovenpå en hæsblæsende række kampe tirsdag med, mål både til højre, til venstre og midtfor, er der også onsdag seks interessante kampe på blokken i verdens mest prestigefyldte klubturnering, der i denne sæson byder på et helt nyt format.

Kl. 22:55 - Og så er det slut i alle fire sene kampe. I Manchester forbliver det en pointdeling mellem Pep Guardiolas tropper og de italienske mestre fra Inter. Hjemmeholdet kom tættest på, særligt i de døende minutter, da tilbagevendte Ilkay Gündogan fik en hovedstødsmulighed meget tæt på mål men ramte målmand Yann Sommer lige direkte i brystet. 

I Paris ender det med en sen sejr til Luis Enriques PSG, der sejrer 1-0 over Girona, efter seneste sæsons helt store spanske sensation ellers formåede at holde stand stort set hele kampen. 

Anderledes målrigt blev det i Glasgow, hvor det hele ender med en stor, stor skotsk sejr på 5-1 til Celtic og Kasper Schmeichel. 

Afslutningsvis må Andreas Skov Olsen gå slukøret fra banen, efter Club Brugge havde besøg af Borussia Dortmund. Nuri Sahins tyske tropper ender nemlig med en overbevisende 3-0-sejr, kampens sidste mål sat ind af Dortmunds nye spidsangriber, Serhou Guirassy.

Kl. 22:49 - Hjerteskærende afslutning på Champions League-debuten for Girona! Efter at have holdt stand ude mod mægtige Paris Saint-Germain i hele kampen, går det i de allersidste minutter galt. Nuno Mendes slår et fladt indlæg, som bliver rettet af, og så ender Paulo Gazzaniga med at dirigere bolden i eget net i lidt af et målmandsdrop. Hård skæbne for det catalonske miniputter. 

Kl. 22:34 - Målene fortsætter nu pludselig med at vælte ind i Glasgow. Først gjorde Arne Engels det til 3-0 på straffespark, før Kasper Schmeichel måtte hente bolden i eget net, da Kevin Wimmer fik reduceret for de slovakiske gæster. Siden har Daizen Maeda dog gjort det til 4-1 for hjemmeholdet.

Andetsteds er Borussia Dortmund kommet på 1-0 ude mod Brugge. Det er engelske Jamie Bynoe-Gittens, der har bragt sidste sæsons finalister på sejrskurs.

Kl. 22:11 - I Skotland kan de score mål, men det er tilsyneladende også det eneste sted, det kan lade sig gøre denne onsdag aften. Kyogo Furuhashi har bragt Celtic foran med 2-0 mod Slovan Bratislava, men i de øvrige tre kampe er der fortsat ikke scoret. 

Kl. 21:51 - Ét sølle mål var hvad, det i første halvleg kunne blive til på tværs af de fire kampe. Det bliver mere end bare almindeligt svært for dagens opgør at leve op til tirsdagens festfyrværkeri, hvor der altså blev scoret hele 28 mål. Hidtil er der blot scoret fire gange på tværs af onsdagens seks opgør. 

Kl. 21:33 - På Celtic Park er Kasper Schmeichel og Co. kommet foran med 1-0 i løbet af første halvleg. Efter lidt mere end et kvarters spil var det Liam Scales, der sted til vejrs på et skarpt slået hjørnespark og stangede kuglen i mål med et kanonhovedstød. 

Kl. 21:15 - Ovenpå Milans chokstart mod Liverpool tirsdag, går det lidt mere trægt med at få gang i målscoringen i onsdagens helt store opgør mellem Manchester City og Inter. Der er spillet et kvarter af opgøret i det nordengelske, og det står fortsat 0-0 uden de helt store chancer til hverken hjemme- eller udeholdet hidtil. 

Kl. 20:57 - I Bologna endte det hele 0-0, og Heorhiy Sudakov må derfor ærgre sig ekstrameget over sit brændte straffespark.

Vi haster videre til onsdagens fire sene kampe. Her er der i alt to danskere med fra start. I Glasgow er Kasper Schmeichel således at finde i buret hos Celtic, der får besøg af FC Midtjyllands slovakiske bødler fra kvalifikationen, Slovan Bratislava.

I Belgien møder Club Brugge seneste sæsons Champions League-finalister fra Borussia Dortmund, og her er Andreas Skov Olsen med fra start, mens Casper Nielsen starter på bænken hos den belgiske traditionsklub. 

Kl. 20:42 - Slut i Prag. Lars Friis får den helt perfekte debut som cheftræner for et Champions League-mandskab. Nok er Red Bull Salzburg ikke en af de helt, helt tunge europæiske sværvægtere, men det østrigske mandskab har stor europæisk erfaring og deltager for sjette sæson i træk i hovedturneringen af Champions League. Alligevel får det tjekkiske hjemmehold en flot og overbevisende sejr på 3-0 denne onsdag.

Kl. 20:30 - Ingen ser ud til at kunne bryde dødvandet på Stadion Renato Dall'Ara i Bologna. Med blot 10 minutter tilbage af kampen står det fortsat 0-0 mellem italienerne og deres ukrainske gæster fra Shakhtar Donetsk.

Kl. 20:04 - Simpelthen 3-0 til Sparta Prag nu! Det er de østrigske gæster, der selv serverer det hele på et sølvfad for Lars Friis' tropper, og så kan albanske Qazim Laci ret så nemt sparke tjekkerne foran med tre!

Kl. 19:44 - Pausestillingen i Bologna er 0-0, mens det i Prag altså ligner en perfekt start på tilværelsen som Champions League-træner for Lars Friis.

Kl. 19:28 - Tidligere i første halvleg fik Red Bull Salzburg en scoring annulleret for offside i Prag. Offside var der til gengæld ikke i denne omgang på Victor Olatunji, der ud af det blå pludselig er helt alene igennem med Janis Blaswich efter en høj bold, og den nigerianske angriber sparker flot bolden ind. 2-0 til Lars Friis' tjekkiske tropper!

Kl. 19:13 - I Bologna fik hjemmeholdet en rigtig skidt start, da Stefan Posch efter blot ganske få minutter begik straffespark. Desværre for de ukrainske gæster fra Shakhtar Donetsk kunne Heorhiy Sudakov dog ikke omsætte chancen, som målmand Łukasz Skorupski fik reddet. Derfor står det fortsat 0-0 i Emilia-Romagna. 

Kl. 18:52 - Lars Friis får en uovertruffent god start i Champions League! To minutter skulle der går, før end 25-årige finske Kaan Kairinen fik bragt hjemmeholdet foran mod Red Bull Salzburg.

Kl. 18:38 - I onsdagens øvrige tidlige kamp mødes Bologna med ukrainske Shakhtar Donetsk. Det er første gang siden 1964, at italienerne er at finde i Europas bedste klubturnering. Dengang blev det til exit allerede i den indledende runde mod belgiske Anderlecht for Bologna, der havde Harald Nielsen, måske bedre kendt som Guld-Harald, med på holdet. Selvom Victor Kristiansen i den forgangne sæson var med til at spille det italienske mandskab helt op på en fornem femteplads, er danskeren ikke længere i klubben efter at have været udlejet fra engelske Leicester City. Det er til gengæld Jens Odgaard, men angriberen har ikke fundet vej til startopstillingen denne onsdag.

Jens Odgaard skiftede denne sommer permanent til Bologna, men i klubbens første Champions League-opgør i 60 år er der ikke fundet plads til danskeren i startopstillingen.
Jens Odgaard skiftede denne sommer permanent til Bologna, men i klubbens første Champions League-opgør i 60 år er der ikke fundet plads til danskeren i startopstillingen.Flashscore

Kl. 18:15 - Som skrevet er der masser danskerpotentiale i det ene af de onsdagens to tidlige opgør. I Sparta Prag er Lars Friis cheftræner, og dertil byder spillertruppen på hele tre danskere i form af Peter Vindahl Jensen, Asger Sørensen og Mathias Ross. Hos modstanderholdet, Red Bull Salzburg, er der ligeledes tre danskere på førsteholdet med Maurits Kjærgaard, Mads Bidstrup og Adam Daghim.

Der er dog blot én af disse, der er med fra start i onsdagens opgør, og yderligere to af finde på bænken. Peter Vindahl Jensen vogter nemlig, som forventet, buret for Sparta Prag. Til gengæld er hverken Mathias Ross eller Adam Daghim at finde i startopstillingen for henholdsvis hjemme- og udeholdet, mens Asger Sørensen og Maurits Kjærgaard begge sidder ude med skader. Mads Bidstrup har etableret sig som en profil i Salzburg, men danskeren er blevet syg og går derfor også glip af onsdagens opgør.

Peter Vindahl Jensen er eneste dansker med fra start, når Sparta Prag og Red Bull Salzburg mødes.
Peter Vindahl Jensen er eneste dansker med fra start, når Sparta Prag og Red Bull Salzburg mødes.Flashscore

Kl. 18:00 - Velkommen til onsdagens Champions League-tracker på Flashscore. Tirsdag blev årets hovedturnering skudt i gang med det helt nye format, der byder på en ligafase i stedet for et gruppespil, og det blev gjort med et festfyrværkeri af et målshow.

Hele 28 scoringer ramte netmaskerne på tværs af de seks kampe, langt over en tredjedel af dem i én og samme kamp, da Bayern München maltrakterede kroatiske Dinamo Zagreb med ufattelige 9-2. Andetsteds fik Arne Slot og Liverpool vendt en chokstart på San Siro til en sikker 3-1-sejr ude mod Milan.

Onsdag venter der så nok engang seks kampe, to med kampstart klokken 18:45, fire med kampstart klokken 21:00. Mens aftenens helt store opgør må siges at stå mellem Manchester City og Inter, finalisterne fra 2023 hvor førstnævnte sejrede, så er der i én af de to tidlige kampe masser dansk islæt.

Her mødes tjekkiske Sparta Prag nemlig med østrigske Red Bull Salzburg, og på begge mandskaber er der masser af danskere at holde øje med. Hos hjemmeholdet er der således adskillige spillere på kontrakt, mens den forhenværende Viborg- og AaB-træner Lars Friis står i spidsen for mandskabet. Også hos de østrigske gæster er der danskere på kontrakt.

Netop Lars Friis gør sin debut i europæisk regi i denne sæson, efter han hen over sommerpausen overtog depechen i den tjekkiske hovedstadsklub fra landsmand Brian Priske, der har overtaget roret i den hollandske storklub Feyenoord. Tidligere har Flashscore stillet skarpt på Lars Friis, og du kan således læse mere om den danske cheftræner lige her.