Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea-vikar efter nederlag i Madrid: På Stamford Bridge kan der ske noget særligt

Ritzau
I sine to første kampe som vikarierende cheftræner i Chelsea er det blevet til nederlag for Frank Lampard.
I sine to første kampe som vikarierende cheftræner i Chelsea er det blevet til nederlag for Frank Lampard.Javier Soriano/AFP
Chelsea skal grave sig op af et mindre hul for at komme videre til semifinalerne i Champions League.

Englænderne løb onsdag aften ind i et nederlag på 0-2 i den første halvdel af dobbeltopgøret mod Real Madrid, og der skal en gedigen overraskelse til i næste uges kamp for at komme videre.

Men det er ikke umuligt, minder Chelseas vikarierende træner, Frank Lampard, om.

"Der var nogle gode ting, men resultatet er en realitet. Men jeg har lige sagt til spillerne, at der kan ske noget særligt på Stamford Bridge. Det er et rigtig godt hold, men vi bliver nødt til at tro på det," siger han til britiske BT Sport.

Chelsea havde enkelte chancer til at få et godt resultat med hjem fra Santiago Bernabeu i den spanske hovedstad, men skarpheden udeblev.

"Det har været en svær periode, og der kan være mangel på selvtillid. Spillerne skal vide, hvor gode de er, og hvad de kan gøre. Det mangler vi lidt, og så er det ikke nemt at komme her," siger den tidligere midtbanespiller.

Omvendt er selvtilliden stor hos Real Madrid, der har set skræmmende gode ud i Europas største klubturnering på det seneste.

"Vi spillede rigtig godt og pressede hele tiden, ligesom vi gjorde på samme stadie af sæsonen sidste år. Det var en af vores bedste præstationer i sæsonen. Men vi er kun halvvejs. Der er stadig meget tilbage i den her dyst, og vi må bare holde hovedet koldt," siger Vinicius Junior ifølge uefa.com.

Real Madrid vandt den prestigefyldte turnering sidste år, men det har ikke stillet spanierne tilfredse.

"Alle, der har båret Real Madrids trøje, ved, hvor speciel Champions League er. Særligt på Bernabeu med de her fans bag os. De lyser op i den her turnering. Hvis du spiller for Madrid, skal du være sulten efter at spille og vinde Champions League," lyder det fra brasilianeren.