Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

CL-kvalifikation LIVE: FC Midtjylland redder æren med sen udligning efter skuffende kamp

Opdateret
CL-kvalifikation LIVE: Følg Midtjyllands hjemmekamp mod Slovan Bratislava
CL-kvalifikation LIVE: Følg Midtjyllands hjemmekamp mod Slovan BratislavaHenning Bagger/Ritzau Scanpix
FC Midtjylland spiller deres første af to afgørende kampe om at komme i gruppespillet i Champions League. Følg kampen live hos Flashscore.

SLUT - Det ender med en pointdeling, efter en kamp hvor Midtjylland var bedst, men hvor mange spildte chancer må ride dem som en mare. Det bliver svært om en uge mod et slovakisk hold, der spiller en eminent udekamp.

Thomas Thomasberg kommer på en ny svær opgave i næste uge i Bratislava
Thomas Thomasberg kommer på en ny svær opgave i næste uge i BratislavaBo Amstrup/Ritzau Scanpix

90': (FCM-SLO 1-1) - Der er lagt fire minutter til kampen. Sidste chance for at nappe sejren, koefficientpoint til Danmark, og ikke mindst et markant bedre udgangspunkt inden returmødet, i bestræbelserne på at vende tilbage til det forjættede land, bedre kendt som Champions League.

89': (FCM-SLO 1-1) - Trods den sene udligning er det stadig lidt uforløst for hjemmeholdet, der må ærgre sig srete og røde over ikke hav skabt sig et bedre udgangspunkt. Spiller for spiller er de bedre, men Slovan Bratislava er en helt anden størrelse på hjemmebanen om en uge.

85': (FCM-SLO 1-1) - UDSKIFTNING - Det blev Simsirs sidste aktion, og han bliver erstattet af Mikel Gogorza. Franculino forlader også banen til fordel for Kristoffer Askildsen.

Edward Chilufya bringer balance i regnskabet
Edward Chilufya bringer balance i regnskabetBo Amstrup/Ritzau Scanpix

84': (FCM-SLO 1-1) - STOR CHANCE - Simsir sender en flot afslutning afsted med ydersiden, men den slovakiske målmand viser klassen og afviser tyrkeren.

82': (FCM-SLO 1-1) - UDSKIFTNING - Tripleudskifning hos Slovan Bratislava. Ud går Tigran Barseghyan, Marko Tolic og David Strelec. De bliver erstattet af Nino Marcelli, Kyriakos Savvidis og Idjessi Metsoko

80': (FCM-SLO 1-1) - MÅÅÅÅÅÅL - Indskiftede Chilufya udligner. Oliver Sørensen viser hvorfor der er snak om en landsholdsplads, da han med en perfekt tempereret aflevering spiller Chilufya fri til scoring.

79': (FCM-SLO 0-1) - STOR CHANCE - Der mangler bevægelse hos de sortklædte midtjyder. Det er for nemt for Slovan at tage brodden ud af presset, og i den anden lurer mulgiehderne hver gang slovakkerne nærmer sig. Olafsson må diske op med en klasseredning for at holde stillingen på 0-1.

75': (FCM-SLO 0-1) - UDSKIFTNING - FCM foretager endnu en udskiftning. Ud går Adam Buksa og ind kommer Edward Chilufya.

Der er kamp om hver eneste centimeter
Der er kamp om hver eneste centimeterBo Amstrup/Ritzau Scanpix

73': (FCM-SLO 0-1) - STOR CHANCE - Slovan Bratislava er voldsomt tæt på at fordoble sin føring. David Strelec får heldigvis for danskerne ikke vinklet sin venstrefod korrekt, og dermed slipper Olafsson med skrækken.

72': (FCM-SLO 0-1) - UDSKIFTNING - Slovakkerne skifter trænerens søn, Vladimir Weiss ud, og erstatter ham med Robert Mak.

70': (FCM-SLO 0-1) - STOR CHANCE - Endnu engang er stolperne i vejen for FC Midtjylland. Denne gang er det Franculino, der efter en mistimet afslutning er uheldig med at bolden rammer opstanderen

64': (FCM-SLO 0-1) - UDSKIFTNING - Thomas Thomasberg reagerer på den slovakiske føring ved at tage Juninho ud, for at erstatte ham med tjekkiske Adam Gabriel.

Slovakisk glæde efter føringsmål
Slovakisk glæde efter føringsmålBo Amstrup/Ritzau Scanpix

62': (FCM-SLO 0-1) - Det er et lamslået FC Midtjylland-hold, der nu skal forsøge at hanke op i sig selv. Lange indkast fra Mads Bech skaber altid pres på, men det er for svagt af midtjyderne, når andenboldene falder til slovakkerne gang på gang.

59': (FCM-SLO 0-1) - MÅÅÅÅÅL - En katastrofe for Midtjylland. Højrebacken Cesar Blackman glider igennem på kanten af feltet, og hamrer slovakkerne i front med 1-0. Tigran Barseghyan viser overblik med en flot hælaflevering til Blackman, som sparker bolden mellem benene på Elias Olafsson.

55': (FCM-SLO 0-0) - Gæsterne har byttet rundt på deres offensive kanter efter pausen, men det har ikke skabt forvirring hos FCM. Efter pausen har der igen været midtjyske chaufførere i førersædet, men de mangler den helt store chance.

Simsir har spillet en god kamp indtil videre
Simsir har spillet en god kamp indtil videreBo Amstrup/Ritzau Scanpix

51': (FCM-SLO 0-0) - GULT KORT - Indskiftede Szöke høster Joel Andersson og kommer helt fortjent i domemrens bog. En grim tackling, men heldigvis er svenskeren på benene igen.

46': (FCM-SLO 0-0) - UDSKIFTNING - Første havlegs helt store oplevelse, Dario Osorio, er blevet taget ud i pausen. Ind er kommet norske Ola Brynhildsen.

PAUSE - Midtjylland var bedst i store dele af første halvleg, men i de ti minutter hvor gæsterne var bedst, måtte hjemmeholdet se sig reddet af deres målmand. To afslutninger på træværket fra Dario Osorio har tilskuerne været vidne til. FCM må græmmes over ikke at få scoret i deres gode perioder, men det ligner et kampbillede der vil gentage sig efter pausen.

45+1': (FCM-SLO 0-0) - Det brænder på foran Takac i det slovakiske mål. Simsir og Buksa trykker kanonen af, i hvad der minder om et skydetelt i Tivoli. Midtjylland vil ærgre sig over ikke at være i front.

44': (FCM-SLO 0-0) - Midtjylland har fået greb om løjerne igen, og får trykket slovakkerne baglæns. Osorio er en nydelse, og Franculino mangler kun lige det sidste, for at komme fri til en god afslutning. Der er blevet mere stille blandt de få medrejsende slovakiske fans.

De slovakiske fans i Herning
De slovakiske fans i HerningBo Amstrup/Ritzau Scanpix

41': (FCM-SLO 0-0) - STOR CHANCE - Osorio får igen testet kvaliteten på træværket, da chileneren tester den slovakiske keeper Dominik Takac, der kun kan halvklare skuddet, der sendes til hjærnespark via overliggeren.

34': (FCM-SLO 0-0) - Det er blevet en mere lige fodboldkamp, efter Slovan har overlevet midtjydernes indledende pres. Gæsternes kombinationer flyder bedre, og de har held med at trække tempoet ud af kampen. Osorio har fine drev med bolden, men der mangler noget bid i de midtjyske ulve.

30': (FCM-SLO 0-0) - GULT KORT - Dario Osorio kommer i dommerens sorte bog, efter at have tacklet henover bolden.

27': (FCM-SLO 0-0) - STOR CHANCE - Slovan er millimeter fra en føring, og det er kun en verdensklasse aktion fra Elias Olafsson der gør at Slovan ikke er på 1-0.

26': (FCM-SLO 0-0) - UDSKIFTNING - Slovakkerne må foretage en udskiftning venstre back, da Sharani Zuberu får en forstrækniung da han skal sparke bolden væk. Ind kommer Julius Szöke.

23': (FCM-SLO 0-0) - Bratislava viser tænder for første gang. Et fint indlæg fra Vladimir Weiss, giver en afslutningsmulighed til Kenen Bajric, men sloveneren får slet ikke ram på bolden.

19': (FCM-SLO 0-0) - FCM forsøger ivrigt at bringe begge backs frem i angrebet. Juninho har fået tjansen på den skadesplagede venstre back, mens Joel Andersson ligger på modsatte side. Begge spillere skal dog træne indlæg i den kommende tid, for de lader noget tilbage at ønske.

15': (FCM-SLO 0-0) - STOR CHANCE - Slovan Bratislava er ikke kommet til Midtjylland for at underholde. De står dybt på egen banehalvdel, og forsøger at gøre det hele kompakt. Efter et hjørnespark kommer Dario Osorio fri til en afslutning, men chileneren sender bolden på den ene opstander.

Simsir i aktion for FCM
Simsir i aktion for FCMBo Amstrup/Ritzau Scanpix

9': (FCM-SLO 0-0) - STOR CHANCE - Simsir er tæt på at udnytte en stor opspilsfejl fra Slovan Bratislava. Chancen kommer angrebet efter at selvsamme Simsir fik spillet Adam Buksa fri i dybden, men polakken blev tacklet i sidste øjeblik.

7': (FCM-SLO 0-0) - Det er en international samling fodboldspillere der er i kamp. Hele 18 nationaliteter er på grønsværen, fordelt på de 22 spillere. FCM har to danskere med fra start, mens slovakkerne har fire hjemlige spillere med.

3': (FCM-SLO 0-0) - Aral Simsir har allerede fået den slovakiske kærlighed at føle. Dansk-tyrkeren er til tælling efter en hård tackling, der giver noget der godt kunne ligne et trælår.

1': (FCM-SLO 0-0) - Alejandro Hernandez fra Spanien har fløjtet opgøret i gang.

Kl. 20:57 - De to mandskaber er kommet på banen, og Champions League hymnen gjalder over Herning og omegn.

Der er ved at være fyldt op på MCH Arena
Der er ved at være fyldt op på MCH ArenaBo Amstrup/Ritzau Scanpix

Kl. 20:40 - Det er et ganske offensivt hold midtjyderne stiller med i aftenens kamp. Thomas Thomasberg udtaler til Viaplay, at han ikke tror han kan stille mere offensivt op.

Kl. 20:34 - Slovan Bratislava er blevet mestre seks år i træk, og har de seneste tre år deltaget i gruppespillet i Conference League. I nyere tid har slovakkerne mødt FC København og Lyngby i europæiske kampe. I 2017 gik Lyngby videre med to sejre og samlet 3-1, mens FCK mødte Slovan Bratislava i gruppespillet i Conference League i 2021, og her blev det også til to danske sejre med samlet 5-1.

Kl. 20:30 - Selvom Slovan Bratislava tidligere har gæstet Danmark i europæisk sammenhæng, er det måske ikke det hold der ligger forrest i erindringerne. Du kan blive meget klogere på slovakkerne her.