Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

CL-optakt: Manchester City skal forsøge at få bugt med fortiden mod Real Madrid

Henrik Bauch
Bare synet af Rodrygo gør stadig ondt i den blå del al Manchester
Bare synet af Rodrygo gør stadig ondt i den blå del al ManchesterProfimedia
Det er to af de største hold på kloden, der tørner sammen i den ene semifinale i Champions League. Nogle ville måske fristes til at sige at det er netop de to største.

Ikke desto mindre er det en gentagelse af semifinalen sidste år, hvor de to kampe allerede er indskrevet i fodboldens folklore. Madrilenerne trak det længste strå til sidst og løb også med pokalen med de store ører.

Nu er fodboldverdenen så klar til den svære toer, som på mange måder kun kan skuffe. Første del afvikles tirsdag aften på Santiago Bernabeu.

Form og indbyrdes møder

Real Madrid er svære at blive kloge på for tiden. Efter en stribe på fire sejre i træk, er det blevet til sejre og nederlag på skift. Nederlag til Real Sociedad og Girona, rimer ikke på selvforståelsen i kongeklubben, som dog har set gode ud i Champions League. Vejen i knockout kampene har alle været mod engelske modstandere og Real Madrid er uden de store sværdslag gået forbi først Liverpool og siden Chelsea.

Manchester City ser skræmmende stærke ud for tiden. De ligner et hold der helt har glemt at tabe og de skal helt tilbage til begyndelsen af februar for at finde seneste nederlag. 15 sejre og en enkelt uafgjort lyder formbarometeret, men omvendt har City stadig ikke knækket koden til at stå som sejrherrer i Champions League. 

Manchester Citys formbarometer
Manchester Citys formbarometerFlashscore

Manchester City har også holdt deres Champions League-modstandere efter gruppekampene til en enkelt nation. Tyske RB Leipzig og Bayern München blev fejet af banen, hvilket altså har banet vej til hvad mange mener er den moralske finale.

Sidste år måtte der forlænget spilletid til, før Real Madrid avancerede til finalen. Englænderne vandt med 4-3 på eget græs i den første kamp. Manchester var foran med 1-0 i Madrid og lignede sikre finaledeltagere. To mål i tillægstiden af Rodrygo bragte opgøret i forlænget spilletid. Her afgjorde Karim Benzema det på et straffespark og knuske Manchester Citys drømme.

Hold øje med disse

Thibaut Courtois får en nøglerolle for Real Madrid. Alle deres offensive stjerner til trods, kan kimen til sejr meget vel ligge i defensiven. Kan den 30-årige belgier lukke ned for Haaland og resten af Citys offensiv, så er Madrid kommet et langt stykke. Courtois har tidligere bevist at han kan finde de dage hvor han bare ruller gardinet ned. Sådan en skal han finde tirsdag aften.

Stats på Courtois i udekampen mod Chelsea
Stats på Courtois i udekampen mod ChelseaOpta by Stats Perform, photo by Profimedia

Guardiolas opfindelse med at benytte John Stones som spil-opbygger på midtbanen, har værer en genialitet. Englænderen trives i rollen og det virker afstemt både offensivt og defensivt. I de seneste tre kampe ligger den 28-årige Stones med et karaktergennemsnit på 7,5 i Flashscores karaktergivning. Han får en stor rolle tirsdag aften, men City bliver bestemt udfordret i forhold til Stones og hans nye “kombirolle”.

Skader og karantæner

Real Madrid er uden Ferland Mendy der er skadet og Eder Militao der har karantæne. Manchester City har Nathan Ake stående som tvivlsom til opgøret.

Kampen kan følges direkte på Flashscores kampside.