Dansk nyindkøb skiftet ind i Bodøs CL-triumf: Ex-FCK-spiller indtog hovedrolle for Lille
Hjemmeholdet havde fuld styr på 1. halvleg, hvor de skabte mange farlige situationer foran det serbiske mål, men deres bedste forsøg kom efter 37 minutters spil, da Fredrik Sjøvold bankede bolden på overliggeren.
Den norske dominans fortsatte efter pausen, hvor de passive serbere for alvor kom under belejring og efter et par meget store norske afbrændere lykkedes det endeligt for hjemmeholdet at få den forløsende scoring efter 52 minutter, da Odin Bjørtuft steg højt til vejrs og headede et flot indlæg i kassen efter en fejl af serbernes målmand Marko Ilić.
Og tingene begyndte for alvor at se rosenrødt ud for nordmændene efter ca en times spil, da Isak Määttä på fantastisk vis krøllede et skruet spark uden for Ilićs rækkevidde til norsk 2-0 føring.
Det lykkedes dog serberne at reducere i slutfasen, da Ognjen Mimović fra kort afstand sendte bolden i mål efter et flot indlæg, og dermed fik Røde Stjerne en livline før returkampen i Beograd.
Det var i det hele taget en aften for hjemmeholdene i playoffrunden. Særligt Dinamo Zagreb nærmede sig kraftigt Champions League, da Qarabag fra Aserbajdsjan blev slået med 3-0. Lille fik også en vigtig 2-0-sejr hjemme over Slavia Prag, hvor den tidligere FCK-spiller, islændingen Hakon Arnar Haraldsson var på pletten med en assist til franskmændenes føringsmål