Danskere indtog hovedroller i store CL-kvalifikations-dramaer
I Prag stod Malmø over for en meget svær opgave efter at svenskerne havde tabt den første kamp på hjemmebane 2-0. Men efter at Veljko Birmancevic havde brændt et straffespark for hjemmeholdet efter 19 minutter fik de svenske mestre en gylden livline i returopgøret, da Anders Christiansen fik tilkæmpet sig et straffespark otte minutter senere.
Den danske anfører valgte selv at sparke, og det skulle han nok ikke have gjort for Sparta Prags danske keeper Peter Vindahl Jensen dykkede flot til sin højre side og afværgede Christiansens ellers velplacerede spark.
Svenskerne holdt sig inde i kampen ind til ti minutter før tid, hvor to hurtige tjekkiske scoringer beseglede svenskernes skæbne. Lars Friis' mandskab er dermed klar til Champions League.
Det samme er Mads Bidstrup, Adam Dagim og Maurits Kjærggard hos Red Bull Salzburg efter at de hjemme spillede 1-1 mod Dynamo Kiev, og med en 2-0 sejr fra det første opgør er østrigerne nu også klar til Champions League. Det var i øvrigt Daghim og Kjærgaard der i flot samarbejde sendte østrigerne i spidsen efter 12 minutter, da Kjærgaard fandt Daghim, der med et flot spark fra kanten af feltet mod fjerneste måljørne gav hjemmeholdet føringen.
I aftenens sidste kamp tabte tyrkiske Galatasaray med Victor Nelsson på holdet hjemme med 1-0 til Young Boys fra Schweiz og efter at tyrkerne også havde tabt den første kamp med 3-2, er det altså schweizerne, der snupper den sidste CL-billet.