Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Ødegaard blev for Real Madrid en dyr lektie i, hvordan man ikke behandler talenter

Simon Lindgren
Martin Ødegaard i Real Madrid.
Martin Ødegaard i Real Madrid.JORGE GUERRERO/AFP
Real Madrid ser ud til at have fundet den gyldne middelvej, når det kommer til at hente talenter.

Martin Ødegaard har masser af succes i Arsenal. Den 25-årige nordmand har i flere sæsoner været en bærende kraft på London-holdet, som har fundet vej tilbage til toppen af den engelske række, hvor de igen i denne sæson kæmper med om mesterskabet. 

Den norske midtbanespiller kom allerede i verdens søgelys, da han i en alder af blot 16 år blev hentet til den mægtige klub Real Madrid. Forventningerne var derfor store til den unge kreatør, som i starten var udset til at træne med Cristiano Ronaldo og Gareth Bale, men spille kampe med B-holdet. Men efter utallige flere lejeophold og gentagne forsøg på at få ham til at lykkes i Madrid, så fandt nordmanden sig aldrig til rette i klubben, og hans dage i den spanske hovedstad var derfor talte.

Selvom Real Madrid ikke fik meget ud af at hente Martin Ødegaard, så lærte klubben dog alligevel noget. Den store spanske klub ændrede nemlig efterfølgende strategi, når det kommer til at hente unge talenter.

Ødegaard blev hentet allerede som 16-årig, mens Real Madrid har ventet til, at spillerne minimum er 18 år gamle, før de kommer til klubben. 

Real Madrid køber stadig spillere, når de under 18. Vinicius Junior var 17 år gammel, da Real Madrid købte ham, og det samme gælder for nyindkøbte Endrick, som stadig kun er 17 år gammel.

Fælles for de to spillere er dog, at efter de er blevet købt af Real Madrid har fortsat med at spille i deres hjemland. Vinicius fortsatte i Flamengo, mens Endrick spiller i barndomsklubben Palmeiras frem til sommer, hvor han så er klar til at tørne ud for Real Madrid.

Bellinghams og Vinicius' statistikker fra LaLiga
Bellinghams og Vinicius' statistikker fra LaLigaFlashscore/ IAN STEPHENProSportsImagesDPPI via AFP/ PAUL ELLISAFP

Holdet fra den spanske hovedstad har altså lagt mere vægt på, at de talenter, der kommer til klubben, er både ældre, mere modne og spilleklar, når de ankommer. Det samme kan ses med spillere som Eduardo Camavinga, Aurélien Tchouaméni og Jude Bellingham, som alle kom til klubben i en tidlig alder, men som har været en fast bestanddel af holdet fra start.

Det virker til, at Real Madrid har fundet den perfekte løsning. Ikke nok med, at de fører LaLiga helt suverænt, de har også kvalificeret sig til semifinalerne i Champions Leaugue i denne sæson. Det er blandt andet med Bellingham, Camavinga og Vinicius som bærende kræfter på holdet.