Dortmund spillede op til dans, men Real er igen på toppen af Europa
Carlo Ancelottis mænd har haft endnu en fantastisk sæson og har nu føjet klubfodboldens mest prestigefyldte trofæ til deres LaLiga-triumf, hvor de sluttede 10 point foran rivalerne fra Barcelona.
Læs referat af kampens forløb her:
Efter en målløs første halvleg, hvor Dortmund var farligst og formøblede nogle særdeles store muligheder, brød blot 1,73 meter høje Carvajal dødvandet, da han efter 74 minutter nåede højest på et hjørnespark fra Toni Kroos og sendte bolden forbi Gregor Kobel.
Dortmund smed herefter alt frem i en desperat offensiv.
Det gav nødvendigvis huller bagude, og det udnyttede Vinicius Jr., da en fatal fejl af Dortmunds Ian Maatsen bragte brasilianeren i en position, hvor han sjældent brænder fra.
Det var sømmet i Dortmunds europæiske ligkiste, og kampen var nu reelt afgjort.
Luka Modric afløste Toni Kroos i sidstnævntes sidste kamp for madrilenerne til et gigantisk bifald til begge de to midtbanegiganter.
Dortmund troede, de havde reduceret med få minutter tilbage af de 90 minutter, men Nicklas Füllkrug var i offsideposition, da han headede bolden i nettet.
Det er Real Madrids titel nummer 15 i verdens største klubturnering.
Tyskerne, der var undertippede fra start, var langt hen ad vejen godt med og havde særligt i første halvleg flere store muligheder, der dog blev misbrugt.
I anden halvleg viste Real Madrid, hvilken massiv europæisk rutine, som klubben indeholder, da to mål i de sidste 17 minutter afgjorde kampen.
Det er 15. gang, at det spanske storhold vinder Europas fineste klubturnering og 8. gang i dette årtusind. Senest var i 2022.
Sejren er også med til at holde liv i Real Madrid vilde finalestatistik i den fornemme turnering. Holdet har ikke tabt en finale siden 1981, hvor turneringen hed Europa Cuppen for mesterhold.
Dortmund var ellers godt med fra begyndelsen af kampen, der startede jævnbyrdigt.
Langsomt var det som forventet Real Madrid, der tog taktstokken og sad på boldbesiddelsen.
Spanierne havde dog svært ved at lirke den velorganiserede tyske defensiv op.
Samtidig lurede tyskerne på Real Madrid bagrum, og efter 20 minutter var Dortmund for alvor tæt på.
Dani Carvajal kiksede totalt spaniernes offsidelinje, og det gav Karim Adeyemi en friløber mod Thibaut Courtois i Real Madrid-målet. Adeyemis træk forbi Courtois blev dog for langt, og chancen løb ud i sandet.
To minutter efter var tyskerne igen tæt på et føringsmål, da angriberen Niclas Füllkrugs forsøg tog indersiden af spaniernes ene opstander.
Tyskerne var ikke færdige med at brænde store chancer. Efter en lille halv time var det igen Adeyemi, der var tæt på et føringsmål, men Courtois afviste stærkt i målet.
De mange nærgående Dortmund-forsøg fik Real Madrid til at trække sig længere tilbage på banen for at få styr på de defensive geledder, og det satte en prop i.
Pausen kom tiltrængt for Real Madrid, der kom bedre ud til anden halvleg. Spanierne havde dog stadig svært ved at åbne tyskernes defensiv op.
Som anden halvleg skred frem, viste Real Madrid, hvilken rutine holdet har i europæiske finaler og pressede tungere på for et føringsmål.
Efter 74 minutter kom det spanske mål fra Dani Carvajal, der ellers særligt i første halvleg havde store defensive problemer.
Toni Kroos, der efter sæsonen indstiller karrieren, sendte et hjørnespark ind i pandebrasken på Carvajal, der fra forreste stolpe flot steg til vejrs og headede bolden i mål.
Tre minutter efter havde Jude Bellingham mulighed for at fordoble føringen, men midtstopperen Nico Schlotterbeck kom i vejen med en blokering.
Real Madrid havde flere gode muligheder, og i det 82. minut slog Vinicius Junior til.
Dortmunds Ian Maatsen spillede bolden lige i fødderne på Jude Bellingham, der hurtigt fandt Vinicius Junior, som kynisk straffede fejlen.
Niclas Füllkrug troede i slutminutterne, at han havde genskabt spændingen i opgøret, men Dortmund-angriberens hovedstødsmål blev annulleret for offside.
Madrids vej til finalen startede med en fejlfri præstation i gruppespillet, hvor de vandt seks ud af seks kampe mod Napoli, Braga og Union Berlin.
Derefter kæmpede de sig forbi Leipzig med 2-1 i ottendedelsfinalen, før de leverede en fantastisk defensiv præstation mod Manchester City i kvartfinalen, hvor de gik videre efter straffesparkskonkurrence.
De overvandt endnu en utrolig hård test mod Bayern München i semifinalen, hvor den tidligere Stoke City-angriber Joselu scorede to mål til sidst i kampen og kvalificerede sig til finalen.
Det er den perfekte måde for den legendariske midtbanespiller Toni Kroos at sige farvel på, da tyskeren går på pension til sommer efter EM i 2024.
Det er hans sjette Champions League-titel i alt - hans femte i Madrid sammen med hans ene i Bayern München.
For Borussia Dortmund er det derimod en hjerteskærende afslutning på det, der ellers har været en inspirerende historie i Europa i denne sæson.
Efter først at have vundet en giftig gruppe foran Newcastle, Paris Saint-Germain og AC Milan slog Dortmund derefter PSV, Atletico Madrid og de franske mestre ud på deres vej til finalen.
Deres sæson i den hjemlige liga har dog været langt mere undervældende og de endte blot på en femteplads i Bundesligaen.
På grund af de tyske klubbers generelt virkeligt flotte præstationer i Europa er de dog stadig kvalificeret til Champions League i næste sæson.