Et spørgsmål om Toni Kroos fra en norsk journalist fik tysk landstræners blod i kog
Kroos havde egentlig opgivet landsholdet indtil Nagelsmann overbeviste ham om at tage en sidste dans i mesterskabet denne sommer på hjemmebane.
Og Nagelsmann mener slet ikke, at Kroos får den anerkendelse for sine præstationer på det tyske landshold, som han fortjener:
"I Tyskland har det altid været et øgenavn: "Querpass-Toni", sagde han på pressemødet. "Querpass" refererer her til en spiller, der altid spiller på tværs af banen.
"Det er folk, som ikke ved nogetsomhelst om fodbold, som siger sådan noget", sagde Nagelsmann bestemt på pressemødet.
"Tilnavnet er galskab", sagde Nagelsmann. "Jeg tror, han er en af de tre bedste spillere i verden til at finde holdkammerater mellem modstandernes defensive kæde."
34-årige Kroos har vundet fem Champions League-titler med Real Madrid ud over 18 andre trofæer til klubben. Han har også vundet Champions League med Bayern München.
Efter sommerens EM slutter han karrieren, hvilket han bekræftede i maj.
NRK spurgte også den tyske kaptajn, Ilkay Gündogan, om det kælenavn, som Kroos er blevet tildelt.
"Der er ikke noget negativt. Jeg ved godt, at folk ikke får det til at lyde som noget særligt positivt, men jeg ved, hvor vigtige disse "simple" afleveringer kan være, for det er faktisk også lidt min spillestil."
"Jeg synes, trofæet og hans præstationer taler for sig selv. Man skal være en latterligt god fodboldspiller for at opnå alle disse ting, og det er derfor, han er meget vigtig for os."
Kroos er sammen med resten af det tyske landshold i aktion igen, når tyskerne møder Ungarn i sin anden kamp ved slutrunden.