Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

FCK bekræfter bud på angriberen Orri Oskarsson

Ritzau
FCK bekræfter bud på angriberen Orri Oskarsson
FCK bekræfter bud på angriberen Orri OskarssonProfimedia
Superligaklubben FC København bekræfter, at københavnerne har modtaget et købstilbud på angriberen Orri Oskarsson fra en spansk fodboldklub.

Det skriver Parken Sport & Entertainment - selskabet bag FCK - i en pressemeddelelse.

FCK skriver ikke, hvilken klub der er tale om. Men tidligere mandag skrev Tipsbladet, at der er tale om Girona, som næste sæson er med i Champions League.

FCK tilføjer, at der ikke er forhandlinger mellem klubberne i øjeblikket.

Ifølge Tipsbladet har Girona, der sluttede sidste sæson som nummer tre i den bedste spanske række bag Real Madrid og FC Barcelona, budt mere end 100 millioner kroner for Oskarsson.

Tipsbladet skriver, at Girona har budt 11 millioner euro, svarende til 82,5 millioner kroner, for spilleren, mens diverse bonusser kan sende beløbet over 100 millioner kroner.

19-årige Orri Oskarsson har spillet i FCK siden sommeren 2020. Ifølge FCK's hjemmeside er han noteret for 50 kampe i alt for FCK. Her er det blevet til 16 scoringer.