Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

FCK fortsætter vej mod CL efter tenniscifre mod Breidablik: Oskarsson med hattrick

Søren Jakobsen
Opdateret
FCK spillede en strålende kamp offensivt. Især via en ikke særligt hjemstavnsvenlig Orri Oskarsson.
FCK spillede en strålende kamp offensivt. Især via en ikke særligt hjemstavnsvenlig Orri Oskarsson.Claus Bech/Ritzau Scanpix
Med en 2-0 føring med fra den første kamp på udebane var der ikke lagt op til, at de danske mestre skulle få større problemer med Breidablik, selvom islændingene bed godt fra sig på Vulkanøen i det første, indbyrdes opgør. Det fik de dog i flere omgange, men FCK endte med en overbevisende sejr, efter en mindre måleksplosion på fem minutter.

Jacob Neestrup havde varslet rotation i startopstillingen inden kampen, men det begrænsede sig til, at Orri Oskarsson erstattede Roony Bardghji i forhold til det første opgør i Kópavogur. Begge trænere havde derudover fuld plade at vælge fra. 

Og det var klart fra start at Breidablik ikke havde tænkt at dæmpe den ild, de demonstrerede i første kamp. De lagde ud med et lige så højt pres som sidst, og FCK havde svært ved at dæmme op for den energi. 

Og allerede efter 11 minutter var Breidablik pludselig foran. Efter lidt tilfældig hoppen rundt foran FCKs felt havnede bolden for fødderne af unge Jason Dadi Svanthorsson, der på en smuk halvflugter sendte bolden over i det fjerneste hjørne bag Kamil Grabara, der kun kunne skule fortabt efter den. 

FCK kæmpede fortsat med at finde fodfæstet i Parken efter det hurtige mål fra gæsterne, der kun var blevet mere opildnet af deres positive start på kampen. De fremtvang flere hjørnespark og dæmpede den ellers voldsomt højstemte stemning fra hjemmepublikummet i Parken til en lettere rådvild piften.

Midtvejs i halvlegen blev tempoet dulmet en smule til fordel for midtbanespillernes yndlingsdisciplin, de hårde infights. Men Breidablik virkede stadig til at have overhånden, og Svanthorsson appelerede forgæves for hands I en situation, hvor han vippede bolden op på Kevin Diks' arm. 

FCK-fans og for den sags skyld alle andre, fik noget for entréen.
FCK-fans og for den sags skyld alle andre, fik noget for entréen.Claus Bech/Ritzau Scanpix

Der blev ikke tjekket via VAR, og fløjten var tavs, men islændingene fortsatte ufortrødent.

De kunne have endda have været endt i en fire -mod-en situation kort efter, hvis det ikke havde været for en skrækkeligt udført retningsbestemt dribling med knæet fra en spiller. 

Efter en halv time traf Neestrup en større taktisk beslutning og skiftede offensivspilleren Elias Achouri ind i stedet for defensive Christian Clem. Den disposition gav meget hurtigt pote. 

Kort efter fik FCK et frispark i en giftig position foran Breidabliks felt, og det forvaltede den på højt niveau spillende Diogo Goncalves fornemt. 

Han listede således bolden rundt om både mur og Anton Eri Einarsson i målet, og dermed var udligningen en realitet. 

Nu var hjemmehold og -fans bogstaveligt talt tilbage i kampen. 

Målblitz forude

Der var varme i Parken, årstiden tro, og pludselig havde FCK scoret to gange yderligere på fem minutter. 

Først udplacerede Achouri Einarsson flot, og momentet efter kunne Jordan Larsson lobbe bolden over målmanden til 3-1 efter en fornem frispilning af netop unge Oskarsson.

Nu halsede Breidablik. Og FCK sprudlede.

Nede med 1-5 sammenlagt kørte gæsterne bolden lidt mere forsigtigt rundt, men det hjalp ikke det store mod den cyklon, de var på vej ind i. 

For lige inden pausen sendte Goncalves elegant Oskarsson alene igennem mod det breidarblikske mål, og den 18-årige udviste ingen nåde over for sine landsmænd. Eller for sin far.

Et samlet opgør, der med det samlede facit på 6-1 i FCKs favør uden nogen tvivl var lukket ved pausen, tog sin ende efter en halvleg, hvor københavnerne fik jaget sig en tidlig skræk i livet. 

Ikke at den skræk manifesterede sig fra anden halvlegs begyndelse. For efter bare et minut var der endnu engang fri passage i et fuldstændigt sænket Breidablik -forsvar. 

Mønsteret gentog sig præcist fra 4-1 målet, og Goncalves satte elegant Oskarsson op til et smukt chip hen over Einarsson.

Orri Oskarssom var ude for at vise farmand et par ting - eller tre.
Orri Oskarssom var ude for at vise farmand et par ting - eller tre.Claus Bech/Ritzau Scanpix

Forbuddet mod at synkronhoppe på tribunen havde ikke den største effekt for daværende. 

Islandsk pres stressede FCK 

Pludselig satte et slangehug fra Breidablik dog fut i fejemøget for gæsterne. Kristian Steindorsson gav endnu engang Grabara susen for ørerne. Dermed såmænd 5-2. 

Den ekstra tur i radiobilerne for tilskuerne var langt fra ovre. 

Fem minutter senere, efter bare 56 minutter, stod det nemlig 6-2, efter 18-årige Oskarsson fuldendte sit hattrick, som han landede inden for 10 spilleminutter på tværs af halvlege. 

Kampstatistik
KampstatistikFlashscore

Nu gik luften så også noget ud af ballonerne. Breidabliks var i forvejen piftede, og FCK havde ikke interesse i at brænde flere kræfter af. 

Det betød nu ikke, at FCK ikke forsøgte at score yderligere, omend med lidt mindre insisteren i spillet.

Indskiftede Rooney Bardghji var tæt på at øge afstanden med et tørt hug mod nærmeste hjørne. 

Men så reducerede Breidablik selvfølgelig bare endnu engang, da Hoskoldur Gunnlaugsson sendte et direkte frispark ind på det nu våde underlag til den løjerlige stilling 6-3

FCKs defensiv kom ikke godt ud af aftenens sejr, men i sidste ende var der klasseforskel, også på kondition, de to hold imellem. Breidablik løb mange kilometer forgæves. 

De løb dog fortsat, og FCK-spillernes ben vil nok gøre ondt i et par dage, men de kan glæde sig ved at have vist stor målnæse, samt den unge Oskarsson ikke er bleg for at score mål, selvom det gælder et hold, der har hans far som træner. Måske netop derfor? 

Spillerbedømmelser
SpillerbedømmelserFlashscore

Se statistikker fra kampen hos Flashscore!