Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

FCK-træner forventer dødt løb mod tjekkisk powerhold: Vi skal kunne slå dem

Ritzau
FCK-træner forventer dødt løb mod tjekkisk powerhold: Vi skal kunne slå dem
FCK-træner forventer dødt løb mod tjekkisk powerhold: Vi skal kunne slå demLiselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
FCK-træner Jacob Neestrup forventer, at det danske mesterhold kommer på en vanskelig opgave mod Sparta Prag i tredje runde af Champions League-kvalifikationen.

Efter at have slået islandske Breidablik med samlet 8-3 venter der nu en modstander af en anden kaliber, påpeger han.

"Sparta Prag er et rutineret hold med meget få unge spillere, de har mange spillere fra 24 til +30 år."

"Det er et powerhold, det er et fysisk stærkt hold. De er rigtig dygtige på standardsituationer, og de er bundsolide og kyniske i det, de laver", siger Jacob Neestrup.

Holdene mødes i København på tirsdag, og der er returkamp i den tjekkiske hovedstad ugen efter. Neestrup forventer, at det bliver to tætte kampe om at komme videre til den afgørende playoffrunde.

"Det bliver spændende at møde dem, og jeg tror, det bliver meget tæt. Lige nu vil jeg sige, at det er 50-50. Det er en dygtig modstander, vi skal møde. Men hvis vi har ambitioner om at spille i Champions League, så må vi slå dem ud."

"Jeg tror, det er godt for os, at vi møder et hold i vores egen vægtklasse", siger Neestrup og henviser til, at FCK måske på grund af en klar favoritværdighed kom haltende i gang i returkampen mod upåagtede Breidablik.

Sparta Prag trænes af danskeren Brian Priske. Han har tidligere været assistenttræner i FC København. Han har også været cheftræner for FC Midtjylland.

Den mangeårige FCK-spiller Rasmus Falk ser frem til at møde sin tidligere kollega.

"Priske var et godt bekendtskab for mig, da han var her. Han er en rigtig dygtig træner, men vi skal slå hans hold, selv om de plejer at være svære at spille imod."

"Jeg ved ikke, om der den her gang er ligheder med hans FC Midtjylland-hold, for vi spillere er ikke begyndt at kigge på Sparta Prag endnu", siger Rasmus Falk.

Danskerne Lars Friis, Christian Clarup og Lukas Babalola er også en del af trænerteamet i Sparta Prag. I spillertruppen finder man målmanden Peter Vindahl, stopperen Asger Sørensen og backen Casper Højer.