FCKs CL-succes imponerer i udlandet: Tyrkiske medier hylder FCKs "hjerte og evner"

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

FCKs CL-succes imponerer i udlandet: Tyrkiske medier hylder FCKs "hjerte og evner"

Opdateret
De danske mestres bedrift får ros fra nær og fjern.
De danske mestres bedrift får ros fra nær og fjern.Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Med den solide 1-0 sejr over Galatasaray har FC København kvalificeret sig til 1/8-finalerne i Champions League fra en på forhånd utroligt svær gruppe. Og det vækker beundring rundt omkring i udenlandske medier. Vi har samlet en række af reaktionerne på kampen her.

FCKs flotte præstation i Europa, der kulminerede i 1-0 sejren over Galatasaray i Parken, er ikke gået upåagtet hen, og selvfølgelig slet ikke i Tyrkiet, 

Hos BBC har man selvfølgelig mest fokus på Manchester Uniteds afsked med Europa, men påpeger dog Galatasarays skuffende indsats, baseret på gamle kendinger fra Premier League.

"Achouri skød forbi mål tidligt i anden halvleg, før Lerager scorede det afgørende mål. Galatasarays hold inkluderede den tidligere Crystal Palace-angriber Wilfried Zaha, og ikke engang introduktionen af den tidligere Chelsea-fløj Hakim Ziyech kunne hjælpe dem med at finde en scoring. Det tyrkiske hold pressede på til sidst, men kunne ikke udligne, og Cedric Bakambu ramte sidenettet på en af deres bedste chancer."

The Guardian hylder stringensen på FCKs mandskab:

“Leragers mål varmede på en kølig aften, da det danske holds disciplin og ihærdighed gjorde det muligt for dem at gå videre fra en gruppe, hvor mange eksperter ellers forventede, at de ville ende sidst.”

Vores svenske naboer fra Expressen er endnu mere kortfattede i deres konstatering af, at:

"Gruppens overraskende kæledægger fra FC København kneb sig med i kvartfinalerne efter en dramatisk 1-0 sejr i København," lyder det.

På Tyrkiets største medie, Hürryet slår man ned på Galatasarays mangel på koncentration, når det var afgørende.

""Champions League er ikke en turnering, hvor du kun kan spille enten med dit hjerte eller kun ud fra dine evner. Fra det første minut af kampen mod København og til slutfløjtet formåede Galatasaray aldrig at lægge den rigtige gameplan, der viste både hjerte og kvalitet. København er et svært hold at matche. De har både evnen til at udfordre en-mod-en og evnen til at omstille sig hurtigt på visse områder af banen. Disse to kvaliteter gør banen større for et hold, der ønsker at presse på fra de forreste spillere," siger Engin Kehale.

The Daily Sabah anslår en sørgmodig, men realistisk tone:

"Løverne (de tyrkiske af slagsen, red.) havde store besværligheder, især på fløjene, og kunne ikke afværge modstanderens hurtige angreb. Det afgørende slag kom i det 58. minut med Leragers mål. København sluttede dermed gruppespillet, hvor de startede - på andenpladsen. Narrativet var dog intet mindre end sensationelt, da de sikrede deres kvalifikation med stil og deres anden sejr i denne CL-sæson og dermed efterlod fansene i en ren jubeltilstand. I mellemtiden udtrykte Galatasaray, mens de sagde farvel til Champions League, håbløshed, som de røg stille og roligt ud i Europa League-playoffs."

På det store fodboldmedie Fanatik nedtoner man FCKs kvalitet, mens man begræder det uafgjorte resultat i den første kamp i Istanbul.

"Det er tydeligt, at vi tabte til et hold, der ikke er meget bedre end os og ikke af højere kvalitet, men med et højt niveau af spildisciplin. Jeg tror, at den uafgjorte i Istanbul har sat os ud af Champions League, hvilket er en skam," lyder det fra Yazik Oldu fra Fanatik.

Hans kollega Erman Özgur stemmer i:

"De første 10 minutter af hjemmebanepres var fremragende for Galatasaray. Med flot spil af Sanchez og Abdülkerim blev det meste af første halvleg spillet på Københavns banehalvdel. Selvom forsvaret var næsten fejlfrit, var Tete og Zaha dog ineffektive mod det københavnske forsvar, og Icardi og Kerem kunne ikke møde bolden på de rigtige steder. Ikke desto mindre var Galatasaray det bedste hold i første halvleg på trods af, at de var på udebane i en strategisk kamp. Der skulle et øjebliks mangel på koncentration til for at score et mål, og det koncentrationssvigt stod Galatasaray for."

Fælles for alle de tyrkiske medier er dog en stolthed over at være endt foran mægtige Manchester United, og dermed være sikret yderligere kampe i Europa.

Fra en Ajax-fan kommer i øvrigt en lille stikpille til deres tidligere træner, Erik ten Hag, i den anledning.