Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Fra Peter Schmeichel til AC: Danskere der har spillet i en Champions League finale

Henrik Bauch
Pokalen med de store ører, som alle fodboldspillere higer efter at løfte
Pokalen med de store ører, som alle fodboldspillere higer efter at løfteProfimedia
Hvis man medregner Europa Cuppen for mesterhold, har 15 danskere fået spillet tid i finalen. Efter navneskiftet til Champions League i 1992, har der fem gange været dansk islæt i den mest prestigefyldte fodboldkamp på klubplan.

Peter Schmeichel 

Peter Schmeichel fejrer med United-spillerne i 1999
Peter Schmeichel fejrer med United-spillerne i 1999Profimedia

1999

Manchester United - Bayern München 2-1 

Den store dansker blev første dansker i den mest eftertragtede klubkamp på kloden. Ikke nok med at Peter Schmeichel endte med at vinde titlen, så var selve finalen muligvis også en af de mest mindeværdige i historien.

Vejen dertil for den danske landsholdsmålmand gik over “Dødens pulje”, som udover Manchester United, lød på Bayern München, Barcelona og så danske Brøndby.

Schmeichel og United endte som toer i gruppen. Efter to opgør mod Inter og Juventus, bød finalen altså på et gensyn med Bayern München.

Tyskeren kom foran allerede efter seks minutter, da Mario Basler sendte et frispark i nettet. Bayern var bedst i de første 45 minutter og både Basler, Alexander Zickler og ikke mindst Carsten Jancker, var tættere på at øge til 2-0, end Manchester var på at udligne.

Efter pausen var det også tyskerne, der var i téten. Mehmet Scholl lobbede et forsøg over Schmeichel, der endte på stolpen, og Jancker sendte et saksespark på overliggeren med under 10 minutter tilbage.

Med Peter Schmeichel som anfører, vendte Manchester United 0-1 til 2-1 på to minutter i dommerens tillægstid. Indskiftede Teddy Sheringham og Ole-Gunnar Solskjær, skrev sig for evigt ind i fodboldens folklore, med de to scoringer der vendte et truende nederlag til sejr.

Jon Dahl Tomassen

Jon Dahl Tomasson i aktion mod Deportivo la Coruna
Jon Dahl Tomasson i aktion mod Deportivo la CorunaProfimedia

2005

Liverpool - AC Milan 3-3 (Liverpool vandt efter straffespark)

Seks år efter den første danske optræden, kom den næste. Igen i en finale, der for evigt vil gå over i historien som “Miraklet i Istanbul”

Milan vandt deres indledende pulje over Barcelona, Shakhtar Donetsk og skotske Celtic. I knockout-fasen kom italienerne forbi Manchester United, bysbørnene fra Inter og PSV Eindhoven fra Holland.

Milans offensive profiler hed Kaka, Hernan Crespo og Andrey Shevchenko, så det var begrænset hvor mange minutter, der faldt af til Tomassen. Først i semifinalerne mod PSV kom danskeren på banen, hvor han lukkede og slukkede til 2-0. Samlet set fik Tomassen spilletid i seks kampe i Champions League kampagnen.

I finalen var igen fra bænken at Tomassen så det meste af kampen. Hans holdkammerater havde ingen problemer med Liverpool i de første 45 minutter. 3-0 stod der på tavlen og det var ikke et mål for lidt. Paolo Maldini i kampens første minut og siden to mål af argentinske Crespo, gjorde at milaneserne allerede ved pausen må have tænkt den var hjemme.

Hvor Manchester United året inden lavede to mål på tre minutter, var det nu ærkerivalerne Liverpools tur til et historisk comeback. På seks minutter fik Liverpool udlignet på mål af Steven Gerrard, Vladimir Smicer og Xabi Alonso. Milan pressede på og trods en clearing på stregen fra Liverpool, lykkedes det ikke Milan at afgøre det efter 90 minutter.

Jon Dahl Tomassen var kommet på banen efter 85 minutter og “Verdens bedste inderside”, var lige ved at score i den forlængede spilletid, der nok mest af alt huskes for Jerzy Dudeks vanvittige redning på afslutning fra Shevchenko med tre minutter tilbage.

I straffesparkskonkurrencen var Tomassen sikkerheden selv, men da Dudek igen vandt duellen med Shevchenko, måtte Milan gå tomhændet fra Atatürk Stadium.

 

Daniel Agger

Daniel Agger i kamp med AC Milans Kaka
Daniel Agger i kamp med AC Milans KakaProfimedia

2007

AC Milan - Liverpool 2-1

To år efter miraklet i Istanbul, var der mulighed for revanche for italienerne. Denne gang var Athen, der dannede rammen for dansk deltagelse, da Liverpool havde Daniel Agger på holdet. 11 kampe og en enkelt scoring blev det til for den danske stopper i Champions League sæsonen.

Liverpool gik sikkert videre fra gruppespillet, der bød på kampe mod PSV Eindhoven, Bordeaux og Galatasaray. Trods avancement som nr. 1 i puljen stod Barcelona som modstander i første knockout-runde. Efter samlet sejr på reglen om udebanemål mod spanierne, var det igen PSV der kom op af hatten. En samlet 4-0 samlet over hollænderne satte en semifinale op mod Chelsea, som blev vundet på straffespark. Daniel Agger scorede til 1-0 i returkampen, hvilket fremtvang den efterfølgende straffesparkskonkurrence.

I modsætning til to år forinden, var det Liverpool der var bedst i første halvleg. Både Jermaine Pennant og Dirk Kuyt havde gode muligheder for Liverpool i de første 45 minutter. Kort før pausen bragte Milan sig foran på 1-0, da et frispark fra Andrea Pirlo blev rettet af på Filippo Inzaghis skulder og snød Pepe Reina i Liverpool-målet.

Den italienske målræv var på spil igen efter pausen, og i en enkelt situation fik Daniel Agger blokeret en farlig afslutning. Med otte minutter tilbage, kunne Agger dog ikke stille noget op, da Inzaghi øgede til 2-0. Liverpool pressede på og fik reduceret kort før tid, da Dirk Kuyt, efter at Daniel Agger havde forlænget et hjørnespark, kunne heade bolden i mål.

Dermed fik AC Milan revanche for det bitre nederlag to år tidligere og der skulle gå mere end 10 år før nogle af holdene igen stod i Champions League finalen.

Christian Eriksen

Christian Eriksen i aktion mod Liverpool
Christian Eriksen i aktion mod LiverpoolProfimedia

2019

Tottenham - Liverpool 0-2

Tottenham spillede sig deres første Champions League finale og dermed var opgøret igen en ren engelsk duel. En af hovedarkitekterne for Tottenhams deltagelse hedder Christian Eriksen. 12 kampe, to mål og fire oplæg stod danskeren for i europæisk regi.

Det indledende gruppespil var nær ved at blive endestationen for Spurs. I en gruppe med Barcelona, Inter og PSV Eindhoven, endte Tottenham og Inter á point med otte hver. Dermed var det kun i kraft af reglen om udebane i de to holds indbyrdes kampe, at Tottenham endte på andenpladsen og dermed gik videre.

En sikker sejr over Dortmund, blev fulgt op af en kvart- og en semifinale, der begge blev vundet på reglen om udebanemål. Først mod City, hvor Heung-Min Son lavede tre mål over de to kampe, og siden fulgte dramaet mod Ajax. Ned med samlet 0-3 efter 55 minutter i returopgøret i Amsterdam, lavede Lucas Moura hattrick, hvor sejrsmålet, der gav avancement til finalen, kom i det sjette tillægsminut.

Efter blot 24 sekunder i finalen fik Liverpool tilkendt et kontroversielt straffespark, som Mohamed Salah omsatte til en 1-0 føring. Bolden gik fra Moussa Sissokos bryst til arm og hvis det havde under de nuværende VAR-regler, var kendelsen nok blevet underkendt.

Liverpool trak sig tilbage efter den tidlige føring og overlod meget af bolden til Tottenham. Det lykkedes dog ikke London-holdet at blive noteret for et skud inden for rammen i de første 45 minutter.

Liverpool startede bedst efter pausen, men igen tog Tottenham over og dominerede i spil og chancer i den sidste halve time af kampen. Det åbnede selvsagt op for kontraangreb den anden vej. Divock Origi afgjorde finalen på netop en kontraangreb med, med tre minutter tilbage af kampen.

Andreas Christensen

Andreas Christensen i nærkamp med Gabriel Jesus
Andreas Christensen i nærkamp med Gabriel JesusProfimedia

2021

Manchester City - Chelsea 0-1

“AC” er indtil videre den seneste dansker til at spille i en Champions League finale. Igen var det et rent engelsk forehavende, da Chelsea kunne løfte trofæet for anden gang. Syv kampe totalt blev det til for Christensen inklusiv finalen i denne sæson.

Et gruppespil med Sevilla, Krasnodar og franske Rennes bød på fire sejre, to uafgjorte og en samlet førsteplads.

Efterfølgende blev først Atletico Madrid og siden Porto og Real Madrid sendt ud i mørket, inden Manchester City ventede på Estadio Do Dragao i Porto.

Finalen skulle egentlig have været spillet i Skt. Petersburg, men grundet pandemien og deraf følgende indrejserestriktioner, måtte finalen blive flyttet. Da det var et rent engelsk opgør, blev Villa Park foreslået af UEFA, men da de britiske myndigheder ikke kunne garantere indrejse for presse etc, endte finalen i Portugal.

Manchester City havde bolden mest, men det var Chelsea der havde chancerne. Kort før pausen faldt det, der skulle vise sig at være sejrsmålet. Kai Havertz afdriblede Ederson i City-målet og kunne let score til 1-0.

Danske Christensen startede på bænken, men kom i spil allerede efter 39 minutter, da Thiago Silva blev skadet.

I anden halvleg følte City sig bortdømt af VAR i forbindelse med et straffespark. En situation der på mange måder mindede om den, der to år tidligere gav Liverpool et straffespark, blev denne gang ikke dømt. Kort før tid fik AC blokeret en afslutning og da City trods massivt spilovertag ikke formåede at score, kunne Andreas Christensen løfte pokalen med de store ører, som den første dansker siden Peter Schmeichel gjorde det i 1999.