Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Islandsk sportsredaktør før CL-aften: Breidablik vil helt sikkert skabe chancer mod FCK

Svend Bertil Frandsen
Opdateret
Breidablik i kamp mod Istanbulspor i sidste års kvalifikation til Champions League
Breidablik i kamp mod Istanbulspor i sidste års kvalifikation til Champions League Profimedia
Sportsredaktøren på Islands største avis, Morgunbladid, Vidir Sigurdsson, siger i et interview med Flashscore.dk, at Breidablik altid leverer deres bedste præstationer i de europæiske klubturneringer og at FC København bestemt ikke skal undervurdere de islandske halvtidsprofessionelle før aftens kamp i Champions League kvalifikationen.

Sidste års islandske mestre har i modsætning til gæsterne spilllet 16 kampe i den nationale liga, og indtager i øjeblikket tredjepladsen efter en sæson, hvor holdet generelt har vist svaghedstegn selv om der på det seneste har været opløftende momenter.

"Sidste år vandt de ligaen klart og der var ingen tvivl om, at de var det bedste hold i ligaen. Men i år har de ikke vist den samme kvalitet i ligaen, og de har tabt kampe, som de normalt ikke ville tabe mod lavere rangerede hold. Men de er ved at vinde momentum for de har vundet deres sidste fire kampe", siger Vidir Sigurdsson således. 

Sigurdsson anerkender dog, at det islandske hold, der består af halvtidsprofessionelle spillere, der enten studerer eller arbejder ved siden af karrieren, står over for en voldsom opgave i skikkelse af københavnerne, der stadig fremstår som tårnhøje favoritter på trods af at man har mistet en række af holdets allerstørste profiler før denne sæson som Hákon Haraldsson, Victor Kristiansen, Mohamed Daramy og Carlos Zeca.

"Alle ved at FC København er klart det stærkeste hold i Skandinavien, så de skal spille deres livs kamp i aften, hvis de skal have en chance for at slå FCK. Men i kampe som denne har Breidablik faktisk vist overraskende god fodbold. De kombinerer fint og de ønsker at spille angrebsorienteret fodbold", siger Sigurdsson, der peger på anfører Höskuldur Gunnlaugsson og den islandsk-fødte Damir Muminovic som holdets største profiler, hvor sidstnævnte potentielt kan gøre ondt på FC København ved hjørnespark.

På trods af favoritrollen påpeger Sigurdsson, at københavnerne kan stå over for en vanskelig opgave i Kópavogur, hvor Breidablik foran egne fans vil være topmotiveret for at vise formatet i kamp mod den danske overmagt.

Breidablik- FC København statistik
Breidablik- FC København statistikFlashare

"Jeg tror meget afhænger af forsvaret, hvis de kan afholde FC København fra at skabe chancer, tror jeg de har en chance for at lave en overraskelse. De formår næsten altid at skabe chancer, udfordringen er så at udnytte de chancer", siger Sigurdsson, der også sætter ord på islændingenes største svaghed. 

"Deres største problem har gennem længere tid været at de giver lette mål væk. Og det er noget de absolut ikke kan tillade i aften for FCK er meget dygtige til at udnytte fejl", slutter Sigurdsson.

Kampen spilles på Kópavogsvöllur Stadion med start kl. 21.15