Københavneren Holse driller Galatasaray og Nelsson før FCK-kamp
Men det blev ikke uden drillerier fra en tidligere FCK-spiller.
Den københavnske offensivspiller Carlo Holse scorede således for Samsunspor. Efter godt en time reducerede han til 2-3 og bragte dermed kortvarigt en smule spænding ind i opgøret.
Carlo Holse spillede som barn i FCK's ene moderklub B1903. Siden blev han sluset ind på FCK's akademi og spillede som senior 46 førsteholdskampe for klubben, inden han i 2020 forlod klubben til fordel for Rosenborg i Norge.
Denne sommer er han draget videre til Tyrkiet, hvor han lørdag fik debut og omgående kvitterede med en scoring direkte på frispark.
Galatasaray lod sig dog ikke ryste af de danske drillerier. Storklubben, der havde danske Victor Nelsson - en anden tidligere FCK'er - med i startopstillingen, vandt 4-2.
Dermed har klubben altså rustet sig med selvtillid, inden FCK i den kommende uge kommer til Istanbul for at dyste i første runde af den nye Champions League-sæson.
FCK nøjedes med 2-2 mod FC Nordsjælland inden storkampen i Tyrkiet. De to mandskaber mødes onsdag.