Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Knivskarp dansk assist giver Celtic uafgjort mod stærke spaniere i Champions League

Flashscore
Knivskarp dansk assist giver Celtic uafgjort mod stærke spaniere i Champions League
Knivskarp dansk assist giver Celtic uafgjort mod stærke spaniere i Champions LeagueProfimedia
Matt O'Riley spillede en god kamp og leverede en fremragende assist i 2-2-kampen mod Atlético Madrid.

Dansk-engelske Matt O'Riley markerede sig onsdag i Champions League med en knivskarp assist, da Celtic spillede 2-2 med Atlético Madrid på hjemmebane.

Dermed er Celtic efter tre kampe på tavlen med sit første point i gruppe E, hvor Feyenoord fører an med seks point efter 3-1 over Lazio uden Gustav Isaksen onsdag.

22-årige O'Riley, der for nylig for første gang var udtaget til det danske A-landshold, spillede i det hele taget en solid kamp på skotternes centrale midtbane.

Efter bare fire minutter spillede O'Riley i to omgange bande med den japanske angriber Kyogo Furuhashi, der endte med at sparke værterne på 1-0.

Celtic - Atletico Madrid Spiller-karakterer
Celtic - Atletico Madrid Spiller-karaktererFlashare

20 minutter senere sendte brandvarme Antoine Griezmann et straffespark på stolpen, men franskmanden satte selv riposten i nettet til 1-1, og det var udeholdets højdepunkt i en stærk halvleg af Celtic.

Kort efter tæskede Luis Palma hjemmeholdet på 2-1, og siden testede også O'Riley stjernekeeperen Jan Oblak med et yderst velkvalificeret forsøg.

Atlético Madrid tilspillede sig efterhånden et overtag, og efter Álvaro Morata headede balance i regnskabet i anden halvleg, pegede pilen efterhånden på udeholdet som den mest sandsynlige vinder.

Et rødt kort til den argentinske verdensmester Rodrigo de Paul ti minutter før tid tog dog brodden af Diego Simeones tropper, og det endte med en pointdeling.

Andetsteds kom Erling Haaland i gang i denne sæsons Champions League, da han omsatte et straffespark til 2-1 og siden øgede til slutresultatet i Manchester Citys 3-1-sejr hos Youngs Boys.

Det skete i gruppe G, hvor City har maksimumpoint, mens RB Leipzig er toer med seks point efter en 3-1-sejr over Røde Stjerne. Yussuf Poulsen spillede de første 82 minutter.