Færøske favoritdræbere skrev historie i målløst drama mod franske stjerner
Det var det første færøske point i det europæiske gruppespil nogensinde.
Danske Patrick da Silva og Claes Kronberg var med fra start i opgøret på Færøerne, hvor de franske stjerner havde ufatteligt svær ved at sætte sig igennem over for et hjemmehold, der var part til at dø med støvlerne på mod de franske favoritter.
Lille, der havde den tidligere FCK-midtbanespiller Hakon Arnar Haraldsson i startopstillingen, havde kampen igennem klart mest boldbesiddelse, men manglede generelt fart og præcision i afleveringerne til for alvor at kunne skabe klare chancer mod færingerne, der som tidligere var godt organiserede bagude og viste et enormt fighter-instinkt til at kæmpe til det sidste.
Alan Virginius havde det bedste franske forsøg inde i anden halvleg, da han ramte overliggeren, men tættere på kom Lille ikke og dermed endte det målløst i den færøske hovedstad.