Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Kvindernes Champions League får en lillesøster: Kan få stor betydning for danske klubber

Ritzau
Kvindernes Champions League får en lillesøster - kan få stor betydning for danske klubber
Kvindernes Champions League får en lillesøster - kan få stor betydning for danske klubberProfimedia
Kvindernes Champions League bliver ændret markant fra sæsonen 2025/2026. Og der bliver samtidig indført endnu en klubturnering på en lavere hylde.

Det oplyste Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA) lørdag på sin hjemmeside efter et møde i tyske Hamburg ifølge Reuters.

I Champions League skal der i fremtiden indføres et anderledes format end det nuværende.

18 hold skal deltage i en liga med tre hjemmekampe og tre udekampe. Derefter vil der være knockoutkampe. Sådan er det ikke i dag.

UEFA meddelte også, at der vil blive skabt en europæisk klubturnering i niveauet lige under Champions League. Den turnering vil blive introduceret i 2025/2026.

Der vil komme flere detaljer om den nye turnering mandag, lyder det fra UEFA.

Ændringerne kommer efter kritik i de seneste måneder af Champions League i sin nuværende form.

I det nuværende format kvalificerer kun fire hold sig direkte til gruppespillet i Champions League som mestre fra deres respektive ligaer i hjemlandene.

Resten af holdene konkurrerer i playoffkampe om at komme med i gruppespillet. Det har ført til tidlig exit for flere af de bedste og største hold i Europa.

Blandt andet røg Arsenal og Wolfsburg hurtigt ud i denne sæson. De danske hold HB Køge og Brøndby røg også ud med et brag.

Ændringerne fra sommeren 2025 kan forhindre, at det sker i nær så høj grad, som det har været tilfældet i de seneste år.