Leder: Ligegyldigt om City vinder eller taber hænger der en sort skygge over deres eftermæle

Kan man sammenligne Manchester City med en badedragt? Det mener skribenten Jonathan Liew, som i "The Guardian" understreger, hvorfor sammenligningen rent faktisk giver mening. I 2008 introducerede Speedo LZR Racer, en full-body badedragt foret med stive polyurethanplastik-paneler, der reducerede modstanden i vandet meget kraftigt. Det forvandlede på det nærmest svømmeren til et glat aerodynamisk rør, der var i stand til at fange små luftlommer som forbedrede opdriften.

Teknologien blev introduceret tids nok til OL i Beijing, hvor 23 verdensrekorder blev sat af svømmere iført LZR. Badedragten revolutionerede sporten og førte svømning ind i en tidsalder, der havde en katastrofal indvirkning på udviklingen af sporten. Teknologien var blevet så dygtig, at det totalt dræbte sportens konkurrencemæssige element og det statistiske historiske grundlag, hvorpå rekorderne hviler. 

"Som at flyve"

Atleter, der blev sponsoreret af Speedo, nød fordelene ved den nye "superdragt", og beskrev følelsen af dragten "som at flyve".  Men de, der blev sponsoreret af konkurrenterne, stod over for valget mellem at bryde deres kontrakter eller se deres karriere ødelagt. I dag er den periode blevet en slags taboo i sporten og de fleste svømmesports-elskere foretrækker at fortrænge perioden mellem 2008 og 2009, hvor ikke færre end 140 nye verdensrekorder blev sat med LZR. 

Hvis der ikke omgående var blevet indført restriktioner og badedragten var blevet forbudt, var svømmesporten måske endt der, hvor fodboldsporten er i dag, hvor sportens øverste organer kan blive nødsaget til at annullere titler grundet "sportsligt urent trav".

Man har allerede set hvilket kaos, som ulovlige præstationsfremmende aktiviteter kan kaste en sportsgren ud i da Lance Armstrong blev frataget alle sine syv Tour de France titler, men "mens alle er enige om, at doping bør forbydes er ikke alle enige om, hvor grænsen skal gå for hvor mange penge ejere af fodboldklubber kan skyde ind i deres foretagender", som Jonathan Liew skriver i "The Guardian".

115 anklager om regelbrud

I februar 2020 blev Manchester City udelukket fra europæisk konkurrence som følge af brud på Financial Fair Play-reglerne. Det blev efterfølgende omstødt af Den internationale sportsdomstol, CAS. Nu venter klubben så på dommen i en ny sag, hvor de er anklaget for ikke færre end 115 regelbrud i forhold til mangel på manager- og spiller-verderlag samt brud på Financial Fair Play. 

Pep Guardiola sagde tilbage i slutningen i maj, at han gerne ser, at der hurtigt falder en afgørelse i sagen om Manchester Citys overtrædelse af de finansielle regler. "Jeg vil gerne have, at Premier League og dommerne træffer en beslutning så hurtigt som muligt", sagde han.

"På den måde vil alle vide, om vi har gjort noget forkert, eller om vi - som vi i mange år har troet - har gjort tingene rigtigt. Det vil også gøre, at folk stopper med at snakke om det", siger Guardiola. Man forstår bestemt spanierens ønske, for der hænger en rigtig grim "sort sky" over Manchester City før Champions League finalen mod Inter. 

Duften af usselt mammon

Hvis man skal rose Manchester City for noget, så skulle det være, at de har brugt deres uendelige midler fonuftigt. De har ikke som United's Glazer-familie eller Chelsea's amerikanske velgører Todd Boehly hældt penge ned i et hul uden nogen strategi for, hvorledes investeringerne skulle komme klubberne til gode, siden Sheik Mansour overtog kontrollen med klubben i august 2008. 

Man kan ærgre sig over, at store personligheder i sporten som Pep Guardiola og Erling Braut Haaland, der i dag er forbilleder for en hel generation af trænere og angribere, ikke gjorde sig flere etiske overvejelser i deres valg af klub, men blindt fulgte duften af usselt mammon, da de underskrev deres respektive kontrakter hos City.

Plettet eftermæle

Men regningen kan være et gevaldigt plettet eftermæle. Atatürk Stadion skal nu nok være fyldt til bristepunktet lørdag aften for ligegyldigt hvor mange lovovtrædelser, der ligger til grund for det produkt, tilskuerne præsenteres for, fortsætter de fodboldsultne masser ofte blindt "deres vandring mod truget". Men på trods af UEFAs pompøse optakt, glimtet fra fotografernes blitz, spillernes fortræffeligheder, og folkets hyldest, bør der stilles et stort spørgsmål ved Champions League finalens ægthed.

Som den svenske journalist Noa Bachner fra "Expressen" skriver om Haaland. "Han havde måske ikke scoret over 50 mål, hvis City havde opført sig anderledes mellem 2008 og 2022. I øjeblikket skal han selvfølgelig ikke fratages noget, men det er umuligt at vide, hvordan vi vil se tilbage på hans succes. Hans rekorder kan blive plettet af at spille for City, som måske har snydt sig til den magtposition, de har i dag", siger Noa Bachner.

Glæder du dig til Champions League finalen? Jeg gør ikke!