Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Ny norsk magtfaktor kan dufte det største gruppespil: Har økonomisk bæredygtigt fundament

Andreas Würtz Adamsen
FK Bodø/Glimt nåede i 2022 helt til kvartfinalen i Conference League, hvor AS Roma blev endestationen.
FK Bodø/Glimt nåede i 2022 helt til kvartfinalen i Conference League, hvor AS Roma blev endestationen.Frode Arnesen/Alamy Live News via Profimedia
Forleden sendte norske FK Bodø/Glimt danske Albert Grønbæk til den bedste franske fodboldrække i lidt af en monsterhandel. Klubben ser dog ingenlunde ud til at have planer om at erstatte århusianeren med et tilsvarende dyrt indkøb, og det er indkapslende for de tredobbelte norske mestres økonomisk tilgang. Alligevel kan de lige om lidt stå i Champions League-gruppespillet.

I mange år var Rosenborg BK et fast indslag i Champions Leagues gruppespil. Den norske storklub fra Trondheim var suveræne i den hjemlige liga, vandt 13 mesterskaber på stribe mellem 1992 og 2004, og har længe været indehavere af rekorden for det nordligst beliggende hold til at deltage i netop gruppespillet i Champions League.

Men nu er Rosenborg for længst vippet af pinden i det norske, ikke siden 2018 er det blevet til et mesterskab på Lerkendal Stadion, og i stedet har Molde FK og særligt FK Bodø/Glimt taget styringen i norsk fodbold.

Særligt sidstnævnte har imponeret de seneste år med tre mesterskaber ud af de seneste fire og i øjeblikket fører den sortgule nordnorske klub da også ganske komfortabelt i tabellen, fem point foran SK Brann efter 19 spillerunder.

Tirsdag står mandskabet overfor den serbiske storklub FK Crvena Zvezda, på dansk nok bedst kendt som Røde Stjerne, vinderne af turneringen i 1991, og formår Bodø/Glimt at spille sig forbi serberne først hjemme på Aspmyra Stadion og senere på Rajko Mitić Stadium, også kendt som Marakana, kan Kjetil Knutsens tropper blive den suverænt mest nordligt beliggende klub i gruppespillet i Champions Leagues historie.

Men hvordan i alverden er det lykkedes en lille klub fra det nordlige Norge – kun Tromsø IL er mere nordligt beliggende i årets Eliteserien end Bodø/Glimt – at gå fra status som elevatorklub til en absolut stormagt i norsk fodbold med et 6-1-resultat mod José Mourinhos AS Roma for ganske få år tilbage i bagagen?

FK Bodø/Glimt har hidtil sendt lettiske FK RFS og polske Jagiellonia Białystok ud af årets Champions League-kvalifikation.
FK Bodø/Glimt har hidtil sendt lettiske FK RFS og polske Jagiellonia Białystok ud af årets Champions League-kvalifikation.Flashscore

Hvor udgifterne og forbruget på Lerkendal Stadion gennem årene tog hastigt til for Rosenborg i sådan en grad, at man uden indtægterne fra europæisk deltagelse i de seneste år har været nødsaget til at skære vanvittigt i budgettet, har man i Bodø/Glimt taget en anderledes økonomis bæredygtig tilgang.

Siden oprykning i 2017, hvorefter man valgte at forfremme assistenttræner Kjetil Knutsen til cheftræner, har klubben nemlig gradvist øget budgetterne i takt med støt stigende indtjeninger, dog uden at lade det tage overhånd.

Således har Bodø/Glimt sørget for konsistent at holde lønningerne i forhold til omsætning på omkring de 50 procent, mens forholdet mellem gæld og egenkapital er faldet år efter år med et tal på omkring 63 procent i 2021 ifølge Off The Pitch.

Den økonomisk bæredygtige tilgang, forsigtige om man vil, er også nem at aflæse på nordmændenes transferstrategi, hvor det kun i én sæson siden oprykning i 2017 er blevet til minus på transferbalancen.

Det skete i 2022, hvor Bodø/Glimt blandt andre hentede midtbanestyrmanden Patrik Berg retur til klubben, efter kun et halvt år i franske RC Lens, og netop finten med at hente tidligere salg tilbage til Bodø/Glimt i det tilfælde, at de ikke skulle slå igennem i udlandet, har klubben nydt godt af.

Samme finte blev lavet med Håkon Evjen, der efter ophold i AZ Alkmaar og naturligvis danske Brøndby IF nu er tilbage på Aspmyra Stadion, hvor Kjetil Knutsen ser ud til igen at have knækket koden til en storspillende Evjen.

Den suverænt største transferudgift i 2022 var dog danske Albert Grønbæk, der i AGF blev hentet til Norge for i omegnen af 33 millioner danske kroner. Men hvad betyder sådan en udgift, når Bodø/Glimt to år senere har kunnet sende Grønbæk videre i systemet for meget mere?

Det nu 23-årige århusianske midtbanetalent er nemlig seneste skud på stammen blandt Bodø/Glimt-succeshistorier, der er blevet handlet til udlandet for svimlende summer med sit skifte til franske Stade Rennais for omtrent 110 millioner danske kroner.

Også navne som Faris Moumbagna, Hugo Vetlesen, Victor Boniface, Erik Botheim og Jens Petter Hauge er gennem de seneste år blevet solgt fra Aspmyra Stadion til mere økonomisk slagkraftige adresser – er nu tilbage i Bodø/Glimt på lån, præcis som danske Philip Zinckernagel – sidstnævnte  men fælles for alle disse salg er altså, at man ikke har erstattet spillerne med tilsvarende dyre indkøb.

Således har Kjetil Knutsen og Co. altså fået opbygget en økonomisk bæredygtig model i Bodø/Glimt, der står i skarp kontrast til situationen i den fallerede storklub Rosenborg, og med samlet sejr over Crvena Zvezda vil Superlaget altså også kunne skrive Champions League-gruppespil på CV’et.

Tirsdagens opgør på Aspmyra Stadion, hvor der altså spilles på kunstgræs, har det norske hjemmehold som favoritter hos bookmakerne og bliver fløjtet i gang klokken 21, før returopgøret venter i Beograd onsdag 28. august med samme kickoff-tidspunkt. Mødet i Bodø kan naturligvis følges live på Flashscore.