Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Optakt: Chelsea har et bjerg at bestige mod Real på Stamford Bridge

Søren Jakobsen
Lampard er oppe mod sin gamle ven og chef Carlo Ancelotti, der nok plejer at have et par kneb i posen.
Lampard er oppe mod sin gamle ven og chef Carlo Ancelotti, der nok plejer at have et par kneb i posen.AFP
Der er lagt i kakkelovnen for Chelsea, der tabte for tredje ud af tre gange under Frank Lampard i weekenden, og nu skal møde verdens på papiret bedste hold. Kan den gamle Chelsea-gigant løfte sit hold til Di Matteo'ske højder, eller går de aldeles til grunde mod de garvede madrilenere?

Chelsea er ikke ligefrem på nogen drømmeopgave, når de på Stamford Bridge skal forsøge at indhente et 0-2 nederlag fra den første kamp mod Real Madrid.

London-holdet har gang i den værste sæson i dette årtusinde, og nederlaget på 1-2 til Brighton i weekenden var et nyt lavpunkt for det hold, som Frank Lampard midlertidigt har taget roret for som den fjerde manager på lidt over et halvt år. 

Men det er da langt fra sikkert, at bunden er nået endnu, for det er mildest talt et kompetent hold med en særdeles erfaren herre i spidsen, som de skal søge at vende skuden mod. 

Brighton slog Chelsea på samtlige parametre
Brighton slog Chelsea på samtlige parametreOpta by Stats Perform

Sidste sæson slog Real Madrid Chelsea ud i selvsamme kvartfinaler, de befinder sig i nu, og det er svært at se, hvordan de skal kunne vende resultatet fra den første af denne sæsons to kvartfinaler.

For Real spiller, trods sekundapositionen i La Liga, med stor tro på egne evner og de har i Vinicius Jr. en ganske uforlignelig spiller, der flere gange i første opgør skabte skræk og rædsel for Chelseas forsvar. Selv Reece James havde svært ved at følge den tricky brasilianer.

Når det er sagt, så har Chelsea selvsagt spillerne, der kan gøre en forskel, og det kan man argumentere for, at de også burde gøre til prisen. Otte af de spillere, der var på banen mod Brighton, kostede tilsammen over fire milliarder kroner.

Om Lampard så har held med at sætte dem rigtigt op mod sin gamle læremester Carlo Ancelotti, det er en anden snak. Real vil med stor sandsynlighed ligge fra land med stor ro og afvente, hvad værterne har tænkt sig at smide i hovedet på dem.

Det kan medføre en rolig start på kampen, men en kamp uden mål skal man nok ikke ligefrem regne med, når det går løs klokken 21.00. For Real er ikke et hold, der har som vane at stille sig på bagkant, men vil uden tvivl søge at udbygge deres ellers nogenlunde komfortable føring fra første kamp undervejs.

Skader og karantæner

Chelsea er hårdt ramt i forsvaret.

Benoit Badiashile, Ben Chilwell (karantæne) og Kalidou Koulibaly er således alle ude af opgøret, mens Ferland Mendy er eneste mand, Carlo Ancelotti ikke har til rådighed. Der er en lille risiko for at Vinicius Jr. og Toni Kroos ikke er helt klar for Los Blancos, så de bliver testet kort før kampen.

Opstillinger fra første opgør
Opstillinger fra første opgørFlashscore

Hold øje med

Kepa i Chelsea-målet var den eneste, der kunne være sin indsats bekendt imod Brighton, der klart dominerede på Stamford Bridge. For Real er den største fare udover Vini Jr. nok Karim Benzema, der har scoret fire gange i sine seneste tre kampe i Champions League.  

Hold derudover øje med Lampards taktiske dispositioner, da de for alvor kommer på prøve i sådan en kamp.

"Det er op til os som hold at spille med lyst og intelligens for at vende kampen. Jeg har været her for mange gange på en Champions League-aften til ikke at forvente, at atmosfæren vil være fantastisk. Det er op til os at få fyret op under publikum," har Lampard sagt op til returopgøret.

Du kan følge kampen live på Flashscore.