Problemer i Paradis? Napoli-træner Spalletti og præsident De Laurentis på konfliktkurs
De Laurentiis besluttede at tilbyde træner-jobbet til Spalletti i sommeren 2021, hvilket var noget af en risiko for klubben efter at have været ude af spillet i to år.
På grund af dette besluttede De Laurentiis at tilbyde Spalletti en to-årig kontrakt med en option for klubben på at forlænge aftalen med et år.
Spallettis første sæson var fyldt med op- og nedture. I Serie A sikrede holdet sig en tredjeplads og Champions League-kvalifikation, et nøgleresultat, men de skuffede i pokalturneringerne, idet de blev elimineret i 16-delsfinalen af Coppa Italia af Fiorentina og forlod Europa League i knockout-fasen efter at være blvet slået ud af Barcelona.
Efter mesterskabet i år synes alt at være fryd og gammen, men i følge La Gazzetta dello Sport er der ved at opstå sprækker i forholdet mellem træneren og præsidenten på baggrund af den klausul, der eksisterer i Spalletti's kontrakt.
For at løse spørgsmålet om Spallettis udløbende kontrakt, udnyttede De Laurentiis nemlig den etårige forlængelsesklausul, der var indeholdt i aftalen.
Spalletti blev angiveligt informeret pr.brev klausulens aktivering, og var frustreret. eftersom han ønskede at forhandle en ny aftale ansigt til ansigt med præsidenten og blev ikke imponeret over tiltaget. Den 64-årige træner håber, at denne sæsons succes vil give ham en ny kontrakt med en mærkbar lønstigning.
Spalletti tjener i øjeblikket omkring €22 millioner netto per sæson, mindre end kolleger som Inters Simone Inzaghi, Milans Stefano Pioli og Juventus’ Massimiliano Allegri.
Tingene har ikke nået bristepunktet endnu. Når sæsonen er slut, og muligvis efter pre-season-touren i Sydkorea, sætter Spalletti og De Laurentiis sig til forhandlingsbordet.