Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

RB Leipzig snubler mod Leverkusen i kapløb om Champions League

Leverkusen fejrer deres andet mål.
Leverkusen fejrer deres andet mål.AFP
RB Leipzigs håb om en femte sæson i træk i Champions League led søndag et alvorligt knæk.

Efter to sejre i træk kom holdet ned på jorden med et 0-2-nederlag hos Bayer Leverkusen.

Den danske landsholdsangriber Yussuf Poulsen så hele kampen fra bænken.

Med nederlaget har Leipzig nu 51 point for 29 kampe på femtepladsen. Frederik Rønnow og Union Berlin har 52 point på fjerdepladsen inden sit besøg hos Borussia Mönchengladbach senere søndag.

Freiburg er nummer tre med 53 point, efter at holdet søndag bankede nedrykningstruede Schalke 04.

Bayer Leverkusen er nummer seks med 47 point og må betegnes som outsider i ræset om en plads i Champions League.

Den tjekkiske angriber Adam Hlozek satte med indersiden et fladt indlæg i kassen i slutningen af første halvleg og bragte Leverkusen foran 1-0.

Leipzig havde chancer nok til et par mål i opgøret, men hjemmeholdet var skarpest og fem minutter før tid omsatte Nadiem Amiri et straffespark til slutresultatet, kort efter at den ungarske profil Dominik Szoboszlai havde fået marchordre for udeholdet.