Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Real Madrid leger sig til storsejr over uoplagte Alaves

Ritzau
Opdateret
Vinicius Jr. har været en nøglespiller for Real gennem hele sæsonen. Således også i dag.
Vinicius Jr. har været en nøglespiller for Real gennem hele sæsonen. Således også i dag.Profimedia
Mens tirsdag aften bød på nervepirrende fodbold med direkte påvirkning på mesterskabskampen i England, var det mildest talt anderledes i Spanien.

Real Madrid har for længst sikret sig trofæet, og tirsdagens opgør mod Alaves blev en langgaber, hvor pulsen undtagelsesvist kom en smule op, når værterne fra hovedstaden scorede de fem fuldtræffere, der sørgede for en 5-0-sejr.

Kampstatistik
KampstatistikFlashscore

Alaves havde intet at spille for og intet at byde ind med, og allerede efter ti minutter kom gæsterne bagud.

Jude Bellingham fik bolden i den ene side af feltet og satte foden på for at lægge den ind foran mål, hvor chancen kunne blive endnu større.

Men i stedet for at ramme en holdkammerat, ramte han indersiden af stolpen, som sendte bolden ind i nettet.

Bellingham har været en af sæsonens store oplevelser i Real Madrid, men det har Vinicius Junior så sandelig også.

Brasilianeren nød efter knap en halv time godt af et fladt indlæg fra Eduardo Camavinga og scorede til 2-0.

Federico Valverde øgede til 3-0 lige før pausefløjt, da han med et tryk af en anden verden hamrede kuglen op i loftet af målet fra højre side af feltet.

Med et lignende hug scorede Vinicius Junior igen til 4-0 efter 70 minutter, inden den 19-årige tyrker Arda Güler lukkede og slukkede til 5-0, da han bankede en løs bold i nettet med ti minutter igen.

Spillerbedømmelser
SpillerbedømmelserFlashscore

Real Madrid ligner et hold, der er godt rustet til Champions League-finalen mod Dortmund 1. juni.