Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Real overvejer alligevel kontraktforlængelser til "gråt guld" på midtbanen

Søren Jakobsen
Modric og Kroos fejrer deres seneste mesterskab.
Modric og Kroos fejrer deres seneste mesterskab.Profimedia
Både 34-årige Toni Kroos på og den endnu mere erfarne Luka Modric på 38 år kan, noget overraskende, alligevel være på vej til at forlænge deres ophold hos den spanske storklub Real Madrid, skriver The Athletic fredag. Deres kontrakter udløber, som sagerne står, med slutningen af juni.

Der har ellers længe været spekuleret i, at især Modric, der fylder 39 år til efteråret, måske havde overskredet sidste salgsdato hos Champions League-finalisterne, men stærke præstationer fra begge de to midtbane-dirigenter har tilsyneladende overbevist ledelsen i Madrid om, at man måske ikke skal smide guld på møddingen.

Dette er især eftersom succestræneren Carlo Ancelotti har fortalt om sin store lyst til at forlænge med de to, levende klublegender, som, mener han, bidrager med uvurderlig erfaring og kvalitet til deres yngre holdkammerater, fortæller The Athletic.

Det har dog skortet med spilletid til de to, hvor Luka Modric har spillet blot 2144 minutter i denne sæson, hvilket har resulteret i to mål og otte assists fra kroatens kælne kattepoter.

Modric´seneste sæsoner
Modric´seneste sæsonerFlashscore

Lidt mere har Kroos bidraget med, da han har spillet lidt over 3000 minutter, scoret en gang og dertil stået for ni målgivende afleveringer.

Playmakeren fra Greifswald kom til Madrid i 2014, mens Modric, med kælenavnet "Mozart", har været den primære dirigent på den offensive del af midtbanen for kongeklubben siden 2012.

Kroos´ seneste sæsoner
Kroos´ seneste sæsonerFlashscore

Det har blandt andet medført fire mesterskaber og fem Champions League-titler, hvoraf de kan nå endnu en inden kontraktudløb, samt blandt andet en titel som verdens bedste spiller til Modric i 2018.