Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Sådan gik lodtrækningen for de danske hold til de europæiske turneringer

Ritzau
Opdateret
FCM skal til Kosovo eller Andorra i Champions League-kvalen
FCM skal til Kosovo eller Andorra i Champions League-kvalenProfimedia
Der blev i dag trukket lod til kvalifikationen i Champions League. Europa League og Conference League. Her kan du få et overblik over, hvem de danske hold skal møde.

FC Midtjylland møder enten Ballkani fra Kosovo eller Santa Coloma fra Andorra i Champions League-kvalifikationens anden runde.

Det blev afgjort ved en lodtrækning i UEFAs hovedkvarter Nyon onsdag ved middagstid.

De to mulige modstandere dyster 9.-10. juli og 16.-17. juli, og den samlede vinder gå videre til et dobbeltopgør mod den danske mester, som er seedet i anden runde.

Opgørene i anden runde står til at blive afviklet 23.-24. juli og 30.-31. juli, og FC Midtjylland starter ude og slutter af hjemme i Herning.

Ballkani må betegnes som klar favorit til at skulle en tur til det midtjyske. Santa Coloma har således tabt samtlige sine hidtidige 16 opgør i de europæiske turneringer.

Ballkani har klaret sig bedre, men har i to forsøg endnu ikke klaret sig videre fra Champions League-kvalifikationens første runde. Til gengæld er holdet gået videre til Conference League-gruppespil i de to seneste sæsoner.

Her er det blevet til sejre over tyrkiske Sivasspor og kroatiske Dinamo Zagreb samt uafgjort mod Astana og Cluj, men også en stribe nederlag og eliminering inden knockoutfasen.

Vinder FCM dobbeltopgøret i anden runde, venter yderligere to runder, inden midtjyderne i så fald sikrer sig avancement til det meget lukrative gruppespil i Champions League.

Det er lodtrækning til tredje runde allerede 22. juli, altså inden FCM's første opgør mod enten Ballkani eller Santa Coloma.

Taber FCM i Champions League-kvalifikations anden eller tredje runde, får holdet en ny chance i Europa League-kvalifikationen, ligesom der også venter en tredje chance i Conference League, hvis det også her kikser.

Klarer FCM sig videre til fjerde runde - også kaldet playoffrunden - i Champions League-kvalifikation, vil holdet være sikret mindst en plads i Europa Leagues gruppespil.

Pokalvinderen Silkeborg IF skal op mod norske Molde i anden runde af Europa Leagues kvalifikationsrunde.

Silkeborg deltog i lodtrækningen som useedet, hvorfor listen af mulige modstandere var af en vis kaliber.

Også Ajax, Trabzonspor, Cercle Brugge og Rapid Wien var også mulige modstandere.

Silkeborg og Molde dyster 25. juli og 1. august, og det første opgør bliver afviklet i Norge, inden midtjyderne er vært for returkampen.

Vinder Kent Nielsens tropper den samlede dyst, venter endnu to kvalifikationsrunder inden et eventuelt gruppespil i Europa League.

FC København var seedet i kvalifikationen til Conference League, og derfor endte man også med en overkommelig i skikkelse af CB Magpies fra Gibraltar eller Derry City fra Irland.

Brøndby skal i anden kvalifikationsrunde af Conference League op imod taberen af opgøret mellem KF Llapi 1932 fra Kosovo og polske Wisla Krakow.

Den første kamp bliver spillet den 25. juli, inden at returmødet skal spilles den 1. august.