Stjerneskud om Champions League-triumf: Jeg har drømt om de her kampe
"Man drømmer altid om at spille med i de her kampe," siger Jude Bellingham.
Stilling var 0-0 i størstedelen af kampen, men Dani Carvajal og Vinicius Junior sikrede med to mål sejren og dermed et 15. trofæ i Europas mest prestigefulde kontinentale klubturnering.
Jude Bellingham noterede sig for en assist for Vinicius Juniors mål.
"Min lillebror er her, og jeg forsøger at være en god rollemodel for ham. Det er helt ubeskriveligt. Mit livs bedste aften," siger briten.
Real Madrids cheftræner, Carlo Ancelotti, var langtfra tilfreds med holdets indsats i første halvleg, men i sidste ende kunne han alligevel tilføje et femte trofæ i turneringen til sin personlige samling.
"Jeg vænner mig aldrig til det, for det var svært. Enormt svært. Sværere end forventet," siger den italienske cheftræner efter sejren.
"Vi var bedre i anden halvleg. Drømmen lever videre."
Carvajal, som scorede finalens første mål, kritiserer også holdets indsats i første halvleg. Præstationen kunne nemt have ladet Dortmund tage føringen, siger han.
"Efter sådan en første halvleg fortjente vi ikke engang at gå i omklædningsrummet til uafgjort," siger han.
"Men vi kom sprællende ud til anden halvleg, og vi vidste, at vi nok skulle få vores øjeblik. Og her er det."