Brøndby skal en tur til Kosovo i Conference League-kval
Det er en kendsgerning, efter holdet fra Kosovo i første runde af Europa League-kvalifikationen måtte se sig slået af Wisla Kraków fra Polen med samlet 1-4 over to kampe.
Polakkerne vandt det første opgør med 2-0 på hjemmebane, og i torsdagens returkamp i Kosovo gjorde gæsterne arbejdet færdigt med en 2-1-sejr.
Dermed ryger Llapi over i Conference League-kvalifikationen, hvor Brøndby kan se frem til en tur til Podujeve i Kosovo.
Llapi endte i seneste sæson på en andenplads i den bedste række i Kosovo, og Brøndby må derfor anses som stor favorit i mødet med det undertippede mandskab.
Brøndby starter på hjemmebane mod Llapi 25. juli. Ugen efter går turen så til Kosovo, når returopgøret spilles 1. august.
Lykkes det Brøndby at spille sig videre, venter stadig to kvalifikationsrunder, inden Conference League-gruppespil er en realitet.
Modstanderen i en eventuel tredje runde findes på mandag, når der trækkes lod til den.