Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

FCK-træner godkender kneben europæisk sejr

Flashscore
Opdateret
FCK-træner godkender kneben europæisk sejr
FCK-træner godkender kneben europæisk sejrClaus Bech/Ritzau Scanpix
Jacob Neestrup er tilfreds med udgangspunktet på 1-0 før returkampen mod Banik Ostrava.

FC København fik onsdag aften hevet en kneben sejr på 1-0 hjem over tjekkiske Banik Ostrava i den første af to kvalifikationsopgør til Conference League.

FCK leverede ikke nogen prangende præstation, men det var trods alt fortjent, at Victor Froholdt sikrede sejren kort før tid.

"Det var ikke alt, der var perfekt, men jeg synes, at det er godkendt, og vi fik et godt udgangspunkt før returkampen," siger FCK-træner Jacob Neestrup til klubbens hjemmeside.

Banik Ostrava kom med et meget defensivt udtryk, helt som Neestrup havde forventet.

"De kom præcis med det, vi havde forventet og forberedt os på, men man kan bare ikke holde sådan et hold fra omstillinger. Det har de vist i mange kampe i Tjekkiet, at de er gode til."

"Men havde vi scoret på en af de chancer, vi havde tidligere i kampen, så tror jeg også på, at vi havde vundet med flere," lyder det fra cheftræneren.

Han havde sine overvejelser om, hvor meget der skulle satses på et sejrsmål i kampens sidste del.

"Det er bare sådan i de her europæiske kampe, hvor du starter på hjemmebane, at der er nogle andre overvejelser i den sidste halve time end i en almindelig superligakamp.Jeg vil næsten sige, at det er vigtigere ikke at tabe 0-1, end det er at vinde 1-0, men selvfølgelig gør sejren en stor forskel."

Om otte dage venter returkampen i Tjekkiet.

"Vi skal dog stadig ned og gøre arbejdet færdigt på et lille, intimt stadion, hvor de har alle deres fans i ryggen, så der skal vi også finde den europæiske disciplin frem, som klubben har vist så mange gange gennem årene, og som jeg også synes, at vi så i dag," siger Neestrup.

Vinder FCK samlet over Banik Ostrava, venter der i playoffrunden enten et møde med norske Tromsø eller Kilmarnock fra Skotland.