Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Tandløse FCK overvinder chokstart og slider sig i Conference League

Ritzau
Opdateret
FCK jubler over udligningen i Skotland
FCK jubler over udligningen i SkotlandProfimedia
FC København spiller 1-1 ude mod Kilmarnock. Københavnerne vandt 2-0 i det første møde i Parken og er klar til Conference League med samlet 3-1.

Kampen i Skotland blev spillet på en tung kunstgræsbane. Det gav mange dueller, og det var ikke noget, der bekom FCK vel.

Alligevel var det københavnerne, der først var tæt på. Efter et lille kvarter spillede keeper Nathan Trott med en lang bold Elias Achouri fri. Tuneseren fandt unge Victor Froholdt, der dog brændte stort.

Minuttet efter var den gal i den anden ende. Et Kilmarnock-frispark skabte kaos i FCK-feltet. Først headede skotterne på stolpen, inden Trott hev en flot redning frem.

Marcos Lopez forsøgte at afværge situationen, men sparkede bolden i ryggen på Froholdt. Det udnyttede Marley Watkins til at sparke den løse bold i mål.

Det skotske føringsmål vækkede FCK, der kom i bedre kontrol defensivt, men stadig haltede en hel del med det offensive spil.

Det var på lange bolde, at FCK blev farlige, og små ti minutter inden pausen var gæsterne tæt på ad to omgange.

Kilmarnock - FC København - Spiller-karakterer
Kilmarnock - FC København - Spiller-karaktererFlashare

Viktor Claesson brændte en stor hovedstødschance, inden Denis Vavro kort efter sendte bolden på stolpen.

FCK-scoring punkterede sensation

Det var ikke mange chancer, som skotterne spillede sig frem til, og halvvejs i anden halvleg formåede københavnerne at komme på tavlen.

En af de mange lange bolde i kampen blev sendt Achouris vej, og tuneseren sendte et fladt indlæg ind mod Orri Óskarsson.

Bolden nåede dog aldrig frem til islændingen, da Lewis Mayo for næsen af Óskarsson sendte bolden i eget net.

Udligningen dræbte den skotske tro på tingene. Fem minutter efter var FCK's Mohamed Elyounoussi få centimeter fra at punktere den sidste spænding, men hans hovedstød tog overliggeren.

Kilmarnock forsøgte mod slut at etablere et pres, men FCK-defensiven havde styr på skotterne.