Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Argentina genvinder Copa America efter finalesejr på 1-0

Ritzau/Reuters
Messi løfter trofæet igen.
Messi løfter trofæet igen.CHARLY TRIBALLEAU/AFP
Det blev en spændende affære, men i sidste ende var det de forsvarende mestre fra Argentina, der kunne trække sig sejrrigt ud af opgøret.

Argentina er forsvarende mester og tager med sejren sin titel nummer 16.

Der var dog masser af drama i løbet af kampen. Argentinas helt store stjerne Lionel Messi måtte midt i anden halvleg forlade banen med det, der lignede en forstuvet ankel. På det tidspunkt var stillingen stadig 0-0, og en trist Messi måtte derfor se resten af finalen fra bænken.

Kampen sluttede 0-0 i den ordinære spilletid, men i anden halvleg af den forlængede spilletid dukkede Inter-spilleren Lautaro Martinez op og scorede til 1-0, som også blev kampens eneste scoring.

Argentina kan derfor igen kalde sig Copa America-vindere. 

Finalen blev natten til mandag dansk tid udsat i mere end en time, efter kaotiske scener hvor tusinder af tilskuere uden billet forsøgte at storme stadion i den amerikanske storby Miami, hvor kampen bliver spillet.

Det har slutrundens arrangører oplyst.

"Fuld af forventning til aftenens Copa America-finale har tusindvis af fans uden billet forsøgt at tvinge sig afgang til stadion til stor fare for tilskuere, sikkerhedsvagter og politi," lyder det i en udtalelse fra en talsperson fra Hard Rock Stadium i Maimi.

Den colombianske popstjerne Shakira skulle efter planen optræde i pausen, har Det Sydamerikanske Fodboldforbund, Conmebol, tidligere bekræftet.

Videoer på sociale medier viser, hvordan sikkerhedsvagter kæmpede med fans, der forsøgte at bryde gennem afspærringer ind til Hard Rock Stadium.

Det lykkedes senere politiet at lukke indgangene, hvilket dog betød, at adskillige personer blev efterladt uden for afspærringerne i forsøget på at komme ind, inden kampen gik i gang.

Begge hold forlod banen, mens dramaet udspillede sig.

Et vidne har oplyst til Reuters, at tilskuere blev smidt ud af stadion af sikkerhedsvagter.

Spillere har oplyst, at flere af spillernes familier ikke nåede frem til kampen i tide på grund af kaos foran stadionet, der også skal lægge græs til det den kommende VM-slutrunde i 2026.

VM spilles næste gang i USA, Mexico og Canada.