Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Ecuador sender Mexico ud af Copa America

Ritzau
Mens Jose Hurtado og Co. kunne fejre videre avancement, måtte de mexicanske spillere altså bøje sig slukøret.
Mens Jose Hurtado og Co. kunne fejre videre avancement, måtte de mexicanske spillere altså bøje sig slukøret. Omar Vega/Getty Images via AFP
Mexico er ude af Copa America efter 0-0 mod Ecuador natten til mandag dansk tid.

Ecuador derimod er videre fra gruppespillet som følge af en bedre målforskel. Begge landshold sluttede på fire point.

Mexico havde 18 målforsøg, heriblandt tre på mål, mens Ecuador havde otte i løbet af opgøret.

Mexico dominerede i store dele af opgøret men fik aldrig udnyttet sine chancer.
Mexico dominerede i store dele af opgøret men fik aldrig udnyttet sine chancer.Flashscore

Andetsteds har Venezuela med en 3-0-sejr over Jamaica natten til mandag dansk tid gjort rent bord i gruppe B.

Eduard Bello scorede Venezuelas første mål på et hovedstød kort efter pausen.

Salomon Rondon fordoblede føringen i det 56. minut, da han nærmest tacklede bolden i mål efter at være blevet spillet fri.

3-0 blev det med fem minutter tilbage af regulær spilletid, da Eric Ramirez scorede på en friløber.

Venezuela har blot lukket et enkelt mål ind i gruppespillet, mens Jamaica ender uden et eneste point.

Venezuela har spillet et imponerende gruppespil med lutter sejre.
Venezuela har spillet et imponerende gruppespil med lutter sejre.Flashscore

Sejren over Jamaica blev sikret uden landstræner Fernando Batista, der afsonede en spilledags karantæne.

Karantænen blev uddelt, fordi mandskabet var for langsom til at komme på banen efter pausen i det tidligere opgør mod Mexico.

Også den argentinske landstræner, Lionel Scaloni, samt Chiles landstræner, Ricardo Gareca, har fået karantæner for lignende forseelser.

Ecuador skal i kvartfinalerne op mod Argentina, mens Venezuela skal op mod Canada.

Kampene spilles natten til fredag dansk tid.