Brasilien skuffer voldsomt mod miniputter i åbningskamp i Copa America
Brasilien skuffede natten til tirsdag dansk tid i sin åbningskamp i Copa America med 0-0 mod undertippede Costa Rica.
Trods stort spilovertag, lykkedes det aldrig brasilianerne at få bolden i nettet, selv om spillere som Vinicius Junior og Raphina startede kampen.
Den brasilianske forsvarsspiller Marquinhos fik efter 30 minutter annulleret et mål, da han var offside.
Brasilien havde i alt 18 forsøg, heriblandt fire på mål, og en boldbesiddelse på 74 procent.
Andetsteds i gruppe D vandt Colombia 2-1 over Paraguay på mål af Daniel Muñoz og Jefferson Lerma. Julio Enciso scorede Paraguays mål.