Paris Saint-Germain er klar til pokalfinale efter Kylian Mbappé-scoring
Den franske hovedstadsklub PSG er normalt det altoverskyggende hold i Frankrig, men det er efterhånden ved at være et par år siden, at de sidst har vundet den franske pokalturnering Coupe de France.
Sidst de vandt vandt den franske pokalturnering var i 2021, hvilket også var sidste gang, at de var nået til finalen.
Onsdag aften spillede PSG semifinale mod Rennes og her var pariserne de stærkeste. PSG styrede kampen på hjemmebanen Parc des Princes, og superstjernen Kylian Mbappé sikrede en 1-0-føring i slutningnen af første halvleg.
Mbappés mål blev også kampens eneste, selvom der var fine muligheder til de to hold. Den franske anfører havde inden sin scoring også brændt et straffespark.
PSG's 1-0-sejr betyder, at de er klar til pokalfinalen, hvor Lyon venter.
Lyon og PSG mødte hinanden i Coupe de France-finalen i 2008, hvor Lyon hentede en 1-0-sejr efter en scoring af Sydney Govou i den forlængede spilletid.
Finalen i Coupe de France spilles den 25. maj.