Norsk Dortmund-profil tilslutter sig alenlang skadsliste: Ikke store forhåbninger
De tre spillere blev skadet i lørdagens 2-1-nederlag til Augsburg i Bundesligaen, hvor Dortmund led sit andet nederlag på en uge efter at have smidt en tomålsføring væk, og tabt 5-2 til Real Madrid i Champions League.
"Jeg har ikke store forhåbninger til Julian Ryerson. Med Sabi og Waldi tæller hver time. Det vil først blive klart hen imod kick-off, om de kan spille", lyder det fra Nuri Sahin.
Skader er en yderligere bekymring for Sahin ud over hans holds manglende stabilitet, hvor Dortmund, der ligger på syvendepladsen, har tabt tre af deres seneste fem ligakampe og er syv point efter førerholdet Bayern München.
"De mål, vi lukker ind i forhold til den indsats, vi yder, er ekstreme. Det må ikke ske for os. Vi indkasserer mål for let ved at lave fejl," siger Sahin.
Træneren, som opfordrede til sammenhold for at komme igennem de svære tider efter lørdagens nederlag, insisterede på, at hans spillere har viljen til at vende tingene.
"I øjeblikket har vi selv så mange problemer, at det ikke føles så let," tilføjer Sahin.