Saarbrücken leverer endnu en pokalsensation og ekspederer også Eintracht Frankfurt ud
Det var tredje gang i løbet af de sidste seks år, at Frankfurt ikke formåede at slå et hold fra de lavere rækker. Saarbrücken fra tredje division har vundet syv af deres seneste otte pokalkampe.
Efter avancementet var glæde også naturligt stor hos holdets topscorer Kai Brünker.
"Det er sindssygt. Vi afviste alt hvad de kom med. Hatten af for hele holdets præstation, simpelthen surrealistisk. Vi er videre til næste runde - og vi vil blive ved med at rocke! Det føles, som om vi burde spille i den bedste række", lød det Brünker, der scorede det første, og lagde op til det andet mål i kampen.
Gæsterne var favoritter, men overlod al initiativet til Saarbrücken allerede i kampens begyndelse. Saarbrücken som ikke havde lukket mål ind i fire ligakampe, stod meget dybt og fremprovokerede dødbolde med deres omstillingsspil. Det gav en mulighed, da Frankfurt-keeper Kevin Trapp tabte bolden efter et skud fra Kasim Rabihic, men Willian Pacho blokerede Kerbers efterfølgende skud.
Topscorer Brünker havde bolden i nettet allerede efter 20 minutter, men efter konsultation med VAR, blev målet underkendt grundet et frispark i opspillet til målet.
Frankfurt stabiliserede derefter defensiven, men fremadrettet blev der leveret ret meget. Der var mangel på tempo og ideer, og kun et harmløst langskud fra Niels Nkounkou ramte Saarbrücken-målet før pausen.
Hjemmeholdet sluttede bedst og tilspillede sig en triplechance i tillægstiden for første halvleg.
Den synligt utilfredse Frankfurt-træner DinoToppmöller foretog en dobbelt udskiftning i pausen. Det gav Frankfurts angrebsspil mere gnist, og indskiftede Aurelio Buta ramte overliggeren fra en spids vinkel
Kort efter indledte Saarbrücken pokalsensationen. Kai Brünker fulgte op på en lang aflevering med en tør afslutning, og kunne passere Trapp fra tolv meters afstand.
Kerber afsluttede et kontraangreb, ved efter en smart brysttæmning, at lukke og slukke til 2-0.
Dermed er det første gang i 20 år, at der kun er tre Bundesligahold med i DFB-Pokalens kvartfinaler.
Leverkusen avancerer sikkert
Et af dem er Bundesliga-duksene fra Bayer Leverkusen, der vandt med 3-1 over Paderborn.
Allerede efter 12 minutter blev fundamentet til sejren støbt. Formstærke Victor Boniface sendte hjemmeholdet i front, og inden stadionuret rundede en halv time, var føringen blevet fordoblet.
Det mål stod Exequiel Palacios for.
Afgørelsen så ud til at falde fem minutter før pause, da Amine Adli scorede, men målet blev annulleret for offside efter VAR-tjek.
De udfordrede gæster måtte otte minutter efter pausen igen have hjælp fra VAR. Denne gang var det blevet Jonas Hofmanns tur til at se et 3-0-mål annulleret.
Det var som om, at det tredje mål bare ikke ville komme, og i stedet kom der lidt spænding i fire minutter mod kampens slutning.
I 83. minut lykkedes det stik mod spil og chancer Sebastian Klaas at reducere og puste liv i håbet om en overraskelse.
Det håb varede dog kun fire minutter. Så gjorde indskiftede Patrik Schick det til 3-1, og denne gang fik hjemmeholdets scoring lov til at stå.