39-årige Cristiano Ronaldo slår saudiarabisk målrekord

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

39-årige Cristiano Ronaldo slår saudiarabisk målrekord

Cristiano Ronaldo har været brandvarm i Saudi-Arabien.
Cristiano Ronaldo har været brandvarm i Saudi-Arabien.YASSER BAKHSH/GETTY IMAGES EUROPE/Getty Images via AFP
Målkongen Cristiano Ronaldo afsluttede mandag sæsonen for sit saudiarabiske klubhold Al-Nassr med to mål i en 4-2-sejr over Al-Ittihad.

Den 39-årige portugiser nåede dermed op på 35 ligamål i 31 kampe i denne sæson, og det er målrekord i den saudiarabiske liga.

Den gamle rekord tilhørte marokkanske Abderrazak Hamdallah, der scorede 34 gange i 26 kampe tilbage i 2018/19-sæsonen.

Ronaldos målform er godt nyt for Portugal, der forventes at udtage veteranen til hans sjette EM-slutrunde. Det vil i så fald være en forbedring af hans egen rekord for antal deltagelser.

Han sidder også på rekorden for flest antal kampe (25) og flest mål (14) ved EM-slutrunderne gennem tiderne.

Mandagens sejr betød dog ikke det store for Al-Nassr, som var sikker på at slutte på andenpladsen efter det suveræne mesterhold Al-Hilal.

Selv uden skadede Neymar har ubesejrede Al-Hilal anført af stjerner som Kalidou Koulibaly, Ruben Neves, Sergej Milinkovic-Savic og Aleksandar Mitrovic været flyvende og hentet 31 sejre i 34 kampe.